Artikel top billede

Kommunerne er fløjtende ligeglade med gratis grønne råd.

Svært at sælge gratis grøn it til kommunerne

Klima-it: Kommunerne er ikke interesseret i at få gode råd om grøn it, selvom de kan få dem gratis. Det er de private virksomheder derimod.


It-virksomheden 2Ways IT, der i samarbejde med energiselskaberne og staten gratis udarbejder it-rapporter for offentlige og private
virksomheder, der viser, hvor meget de sparer på CO2-udledning og el-udgifter ved at bruge miljørigtig it, kan ikke komme af med sine gode råd til landets kommuner.

Mens den grønne it-dokumentation er efterspurgt af de private virksomheder, gider kommunerne ikke bruge tid på det, selvom rådgivning og arbejdet med dokumentationen er gratis.

2Ways IT har i år været i kontakt med cirka 100 offentlige og private virksomheder. Næsten 88 procent af de private virksomheder siger ja tak, mens kun 12 procent af kommunerne er interesseret i at få den gratis it-rapport.

"Det undrer os, at flere af de kommuner, vi henvender os til, hurtigt melder pas. Mange har slet ikke tid til at se os," siger Carsten Dahl-Hansen, business manager i Grøn IT hos 2Ways IT.

Hæmmet af bevillinger

Han mener, at kommunerne ikke ser på miljøet, når de investerer i it.

"Vi har spurgt en række kommunale it-folk, der samstemmende siger, at de er interesseret i grøn it, men at kommunale bevillinger gør det svært at fokusere på brugen af strøm og udledningen af CO2, når der investeres i it."

Mange virksomheder er i gang med virtualisering af datacentre, hvor der udskiftes hardware til mere energivenlige enheder.

Dokumentationen for de grønne tiltag bruger virksomhederne til at vise kunder, samarbejdspartnere og leverandører, at de har en dokumenteret grøn profil.

"Kommunerne har de samme muligheder. Det kræver politisk vilje til at se indad i kommunerne, både når man prioriterer, og når man budgetterer. Her kan det offentlige tilsyneladende lære en del af det private," mener Carsten Dahl-Hansen.




IT-JOB

Arbit Cyber Defence Systems ApS

Systems Engineer til Cyber Defence-løsninger

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere