Er unified communications stadig relevant?

Der er stor uenighed om, hvor vigtigt unified communications egentlig er.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Uenighederne om unified communications (UC) som teknologi fortsætter.

Analysefirmaet Gartner mener, at det ikke længere kan anses for at være en strategisk prioritet, mens et andet analysefirma, Frost & Sullivan, argumenter for, at det er en teknologi under udvikling, der stadig er værd at holde øje med.

For nyligt afholdt Gartner et symposium i Sydney, der handlede om de 10 vigtigste strategiske prioriteter for it-chefer.

Her talte senior-analytiker ved Gartner Nick Jones, og han fortalte, at mens meget omtalte teknologier som cloud computing og virtualisering stadig er med på listen, så er UC blevet droppet, fordi det "udvikler sig forholdsvist langsomt, og ikke er strategisk vigtigt for særligt mange virksomheder."

UC er en rejse for kunderne

ICT research director ved Frost & Sullivan, Audrey William, er enig i, at teknologien er under udvikling, men hun mener til gengæld, at UC stadig er en vigtig teknologi.

"UC er kendetegnet ved det, at der ikke findes en enkelt løsning. Så det er en rejse for kunderne, og mange virksomheder i Australien er stadig på vej til at migrere fra traditionel telefoni til IP-telefoni," siger hun.

"Der findes desuden dem, der allerede er videre, og som ser på video-samarbejdsværktøj, og hvordan man kan integrere det med net-konferencer."

Skal forstå leverandørers road map

Ifølge Audrey William har finanskrisen medført en stigning i interessen for UC-teknologier, eftersom virksomhederne leder efter måder at spare penge på og nedskære antallet af arbejdsrelaterede rejser.

"Mange it-chefer omtaler dette som teknologien, der virkelig kan øge ens ROI ('return on investment')," siger hun.

"UC er stadig vigtig, for i sidste ende vil alle gerne have teknologierne til at kommunikere med hinanden i et synkroniseret miljø. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan dette landskab udvikler sig."

Sammenlægninger og overtagelser driver UC-markedet og kræver integrerede løsninger af leverandørerne, og Audrey William argumenterer derfor for, at det er kritisk for it-chefer at forstå, hvilke leverandører er bedst at arbejde sammen med.

"Markedet består kun af en håndfuld leverandører, og det gør det endnu mere vigtigt at forstå leverandørernes road map. På den måde kan man opnå en forståelse for, hvilken rolle leverandørerne kommer til at spille i løbet af de følgende tre til fem år. I sidste ende vil en af leverandørerne stå tilbage med den løsning alle bruger," siger hun.

Sidste år nåede det australske UC-marked, ifølge Frost & Sullivan, helt nye højder med en vurderet værdi på knap tre milliarder kroner.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS