Viviane Reding stopper som it- og tele-kommissær.

EU får ny kommissær for it og tele


Publiceret d. 30. november 2009 kl. 09.29 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Det er ikke kun Connie Hedegaards klima-post i EU-Kommissionen, der kommer til at få betydning for it-Danmark.

Kommissionsformand José Manuel Barroso har nemlig også valgt at rykke rundt på de eksisterende kommissærer, og det betyder, at den hidtidige kommissær for "IT og Medier", Viviane Reding, forlader sin post.

Viviane Reding, der kommer fra Luxembourg, har været Kommissær siden 1999, hvor hun blandt andet havde uddannelses-posten.

I 2004 fik hun den post, der måske mere en nogen anden påvirker vores it- og tele-dagligdag.

Kendt for roaming og telereform
Viviane Reding vil nok først og fremmest blive husket for at have sat en stopper for teleselskabernes tårnhøje roaming-takster.

Hun har dog også markeret sig i debatten om netneutralitet.

Det egentlige svendestykke blev færdiggjort så sent som i sidste uge, hvor års arbejde med den store reform af EU's telelovgivning kom i mål, da et stort flertal i EU-parlamentet godkendte telepakken.

58-årige Viviane Reding skal nu i stedet være Kommissær for "justits, grundlæggende rettigheder og borgerskab," ligesom hun bliver næstkommanderende i Kommissionen.

Indtil videre forlyder det, at den nye post blandt andet kommer til at handle om at opdatere hele det lovkompleks, der handler om EU-borgernes digitale rettigheder, så helt nyt er området ikke.

Og afløseren er...
Det samme kan man sige om Viviane Redings afløser, der bliver den hidtidige konkurrencekommissær Neelie Kroes.

Den 68-årige hollænder har været kommissær siden 2004, og it- og teleområdet er heller ikke nyt for hende.

Som konkurrencekommissær har hun blandt andet stået i spidsen for de årelange monopol-sager mod Microsoft, der blandt resulterede i et forlig om frit browservalg, når man installerer Windows.

Hun var også med til at få Intel idømt en gigantisk bøde på otte milliarder kroner for brug af konkurrenceforvridende forretningsmetoder.

Endelig er det også Neelie Kroes, der indtil videre har sat en stopper for Oracles planlagte køb af Sun Microsystems.

Du kan se hele EU's Kommissær-hold her.




Kommentarer - Debatoversigt


Det lyder fremsynet.
1 indlæg

En 68 årig kommisær for IT? Det synes jeg virker ret tåbeligt - selv for EU.
Må håbe hun ikke bliver dement eller får Alzheimers inden hun pensioneres.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
EU-direktivet Solvency II træder i kraft januar 2013 og er nu sammen med mange andre standarder...

Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.