Sun Microsystems serversalg styrtdykker


Publiceret d. 2. december 2009 kl. 07.39


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Sun Microsystems serversalg har haft det bedre. Meget bedre.

For analysehuset Gartner har opgjort de store hardware-leverandørers serversalg i tredje kvartal, hvor Sun står som en af de helt store tabere med et fald på 32,2 procent sammenlignet med tredje kvartal i 2008.

Suns omsætning i tredje kvartal i år lød på i 3,89 milliarder kroner.

Det store fald hænger givetvis nøje sammen med usikkerheden om Suns fremtid, fordi det endnu er usikkert, om Oracle rent faktisk har sikret sig selskabet.

I bedring trods ny nedtur
Hele servermarkedet mærkede i tredje kvartal et fald på 17 procent færre solgte enheder og et omsætningsfald på 15 procent.

Tredje kvartal gav et samlet salg på 1,9 millioner servere til en samlet omsætning på 53 milliarder kroner.

Det er dog gode nyheder for hardware-branchen, fordi det viser en klar fremgang.

Andet kvartal i år var nemlig en ren katastrofe sammenlignet med samme tidspunkt i 2008, hvor "finanskrise" endnu ikke havde bidt sig fast rigtig fast i ordforrådet.

I andet kvartal i år faldt serversalget med 28 procent sammenlignet med andet kvartal i 2008, og set i det lys er omsætningsfaldene rettet markant op.

"Servermarkedet viser tegn på stabilitet," lyder sammenfatningen fra Gartner-analytiker Jeffrey Hewitt.

Big Blue bedst
IBM sidder på tronen som det bedst sælgende serverselskab i tredje kvartal af 2009.

Big Blue solgte servere for 16,8 milliarder kroner og tegner sig med en markedsandel på 31,7 procent for den højeste omsætning, selv om den i tredje kvartal lå 12,3 procent lavere end i samme periode sidste år.

HP følger efter med en omsætning på 15,9 milliarder kroner, mens Dell ligger på tredjepladsen med en omsætning på knap syv milliarder kroner.

Unix-servermarkedet er dumpet med 21,2 procent. Og selv om Sun Microsystems stadig er det selskab, der sælger flest servere på det marked, har IBM også den største omsætning der.

Omsætningen på de X86-baserede servere er faldet med 11,4 procent til 31,2 milliarder kroner. Her dominerer HP efterfulgt af Dell, IBM, Fujitsu og Nec.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
Intelligente PDU'er eller strømpaneler kan hjælpe dig til at kende dit datacenter bedre, så du...

Oracle Database 11g R2 udgør grundlaget, der gør det muligt for dig at yde en bedre service,...

HP Integrity server afstemmer 400 poster i sekundet. Konsulentfirmaet Balance4U var på jagt...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.