Finn Helmer ejer ComX, der leverer tjenester på fibernet. Selskabet har eget net, men ComX udbyder også tjenester i Syd Energis net.

Finn Helmer: Lukkede fibernet er en økonomisk bet


Publiceret d. 2. december 2009 kl. 09.02 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
De danske elselskaber har lagt fiber ned for milliarder, og indtil videre går kablerne forbi 640.000 af landets 2,5 millioner husstande.

Elselskaberne har dog endnu svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og derfor besluttede 15 energivirksomheder mandag at skabe én fælles udbyder af indhold. På den måde håber de at nedbringe deres omkostninger.

Samtidig besluttede elselskaberne, at det kun er deres eget firma, der skal sælge indhold som tv, internet og telefoni i deres netværk. Fremmede udbydere skal så vidt muligt holdes ude, med mindre der allerede er indgået aftaler med dem.

Beslutningen ærgrer Finn Helmer, der ejer bredbåndsudbyderen ComX. Ifølge ham har det haft stor betydning, at TDC i sin tid blev tvunget til at åbne sit kobbernet for fremmede udbydere.

"Det har i virkeligheden gjort en enorm masse for priser, udbud og kvalitet, at TDC's net blev åbnet," siger Finn Helmer.

Investering ikke forrentet
Personligt er elselskabernes beslutning også ærgerlig for ham, da han gerne ville have ComX til at levere tjenester på elselskabernes netværk. Hans selskab har allerede 25 procent af sine kunder i Syd Energis netværk, som fremover bliver lukket.

"Det er en økonomisk bet for mig, for jeg har jo investeret meget i at supportere Syd Energis net og få den teknologi til at fungere, og det har da været en teknologisk udfordring at få alt det der op at stå."

"Vi har fået det op at stå til UG, så derfor er det da lidt af en bet at blive lukket ude, fordi der er lavet alle de investeringer, der ikke er forrentet endnu," forklarer Finn Helmer.

Han tilføjer samtidig, at han har forståelse for elselskabernes beslutning, fordi en enkelt udbyder af tjenester på fibernettet skaber klarhed for kunderne.

Syd Energi er et af de 15 elselskaber, der tilslutter sig en kommende fiberalliance på privatmarkedet. Finn Helmer er endnu ikke klar over, hvad konsekvenserne bliver for hans firma, der allerede er inde i Syd Energis net.

"Jeg håber selvfølgelig at kunne beholde de kunder, jeg har, indtil kunderne ikke vil have mig mere, og det vil være en god måde at slutte det på," siger Finn Helmer.

Elselskaberne fusionerer de to tjenesteudbydere Smile Content og Profiber for at skabe ét varemærke på deres fibernet.

Til forhandlingsbordet
Den kommende tid kommer til at byde på forhandlinger for Finn Helmer, der er manden bag it-virksomheden Giga, der blev solgt for flere milliarder kroner til den amerikanske chipgigant Intel.

"Jeg skal snakke med gruppen af elselskaber for at se, hvad vi kan finde ud af fremover, og hvordan der kunne blive plads til et samarbejde med ComX," siger han.

Kunne du forestille dig, at ComX kommer til at indgå som en del af en kommende fusion?

"Jeg er åben for alt, så hvad der måtte komme af muligheder, ja, dem er jeg åben over for. Det er klart," fortæller Finn Helmer.

Personligt så han helst, at staten satte sig på fibernettet. Det er ifølge ham en samfundsopgave at sikre fiberadgang til alle, mens firmaer som hans eget i stedet burde konkurrere udelukkende på at levere tjenester til de danske borgere.




Kommentarer - Debatoversigt


Ødelægger markedsdannelsen
2 indlæg

Dette er et åben eksempel på hvor farlig udviklingen er.
En ting er markedet for bredsbåndsforbindelser - hvad der er meget værre er at alle digitale transaktioner på denne måde udsættes for konkurrencebegrænsende forhold fordi gatekeeperne i infrastrukturen vil tage kontrol med markederne.

Samfundet kan ikke fungere når markedsprocesserne blokeres.
Vi har rigelig DDR mentalitet i Danmark - mere konkurrence- og innovationsbegrænsning er af det onde.

Stephan Engberg skrev:
Dette er et åben eksempel på hvor farlig udviklingen er.
En ting er markedet for bredsbåndsforbindelser - hvad der er meget værre er at alle digitale transaktioner på denne måde udsættes for konkurrencebegrænsende forhold fordi gatekeeperne i infrastrukturen vil tage kontrol med markederne.

Samfundet kan ikke fungere når markedsprocesserne blokeres.
Vi har rigelig DDR mentalitet i Danmark - mere konkurrence- og innovationsbegrænsning er af det onde.


Internet vil forsat være frit og åbent. Det er kun på tale hvem der får lov til at levere det, tror du misforstår debatten :)


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Dette white paper giver et generelt overblik over backup-to-disk løsninger, både mindre og større...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.