Nettets dejlige gabestok: Så kan de lære det

Forleden blev min yndige kollega 40 år.

Tro mod sin beskedne væremåde valgte hun at blive hjemme netop den dag, men det skulle ikke afholde hendes friske kolleger fra at sende hende en buket blomster.

Ikke for at drille med den fremskredne alder, nej-nej, hensigten var både ædelmodig og velment.

Så kollegerne farer ind på nettet, hen til Interflora og taster hurtigt en kvist til damen.

I og for sig en uproblematisk handling set i lyset af, at disse mennesker har intim omgang med internettet som en del af deres faglige profession. Penge er de også vant til at bruge.

Ind i systemet, ud i butikken
Bestillingen på den lille buket for af sted gennem internettets mange ledninger og mikroprocessorer, ordren blev behandlet, kopieret og valideret for til sidst på magisk vis at blive hostet ud som en bestilling hos den nærmeste blomsterhandler.

Og som den næste brik i systemet går blomsterhandlerens duftende ansatte straks i gang med at binde den bestilte buket.

Jeg er sikker på, at sammenbindingen foregik efter alle kunstens dogmer, og at buketbinderen smilede stolt, da budet tog den og gik ud til bilen.

Måske glemte budet at taste adressen ind i GPS'en, da han satte sig til rette i førersædet og for derfor vild på vejen.

Eller måske kørte han den lige vej, men konen havde ikke været lige så sød ved ham samme morgen, som han havde håbet på.

Eller måske var der noget helt tredje galt, som gjorde chaufføren særlig pirrelig netop den dag.

Vi ved det ikke. Vi ved kun, at da chaufføren møder op på adressen er den jubilerende kollega ikke hjemme.

Og vi ved, at hendes fravær pisser chaufføren helt vildt af.

Fortsættes ...