ANNONCE:
De store køber de små i den evige kamp om at stå stærkest og kunne tilbyde den mest komplette produktpalette.
Typisk udbasunerer firmaerne jublende de store opkøb og fortæller gladeligt om, hvorfor netop dette opkøb er helt specielt værdifuldt for nuværende og fremtidige kunder.
I sidste uge indløb imidlertid et telegram, som Apple tilsyneladende helst havde set forsvinde ud i glemslen og gå ubemærket hen.
De californiske iPod-magere havde nemlig været på skovhugst i det spirende vækstlag i Silicon Valley og opsnappet den lille virksomhed Lala, der tilbyder sine brugere web-adgang til musik, de allerede ejer. ´
Hele din musiksamling bliver simpelthen skannet fra harddisken og smidt i 'skyen', så du kan tilgå den overalt.
Opkøb helt under radaren
På standard Apple-manér blev opkøbet kun ledsaget af en selvindlysende og komplet intetsigende kommentar fra pressetalsmanden Steve Dowling.
"Fra tid til anden køber Apple mindre teknologi-firmaer, og vi kommenterer generelt ikke på vores formål eller plan med det," sagde han.
Der slap heller ikke et ord ud om, hvor meget Apple måtte betale for startup-virksomheden.
Så hvorfor i alverden har Apple købt et relativt ukendt firma, der har ført en tilværelse i skyggen af mere kendte tjenester som Pandora og Spotify?
Selvom det kan være svært at komme med et entydigt bud, står det alligevel klart, at der absolut intet 'la la' er over købet af Lala.
Apple-chef Steve Jobs har efterhånden vist, at han kun sjældent tager fejl i sine teknologi-forudsigelser.
Han er en mand med fingeren på puls-taktslag, der endnu ikke er slået.
Fortsættes ...



