Columbus IT: Rival-alliance har store fordele

Administrerende direktør i Columbus IT, Steen Hagengaard, glæder sig over tæt alliance mellem to af selskabets danske rivaler.

Artikel top billede

(Foto: gratis /)

De to Microsoft-partnere Thy:data og Netcompany har indgået en alliance om at levere større portalløsninger til foreningsverdenen.

Alliancen betyder, at de to firmaer nu sammen kan levere hele paletten af Microsoft-produkter.

Derved udfordrer de nogle af de store it-supermarkeder såsom Columbus IT.

Men her hilser man alligevel den nye konkurrent velkommen.

"Den positive vinkel er, at det forhåbentlig giver mulighed for, at vi alle sammen bliver dygtigere og mere skarpe," siger Steen Hagengaard, der er administrerende direktør i Columbus It.

Kan blive en skarp konkurrent

Med den nye alliance vil Thy:data og Netcompany kunne tilbyde hele porteføljen af Microsoft-produkter og herved være i stand til at levere de større helhedsløsninger.

"Det er meget godt set, at det er den vej, vinden blæser, men i al beskedenhed, så begyndte vi allerede tilbage i 2007 med at omstrukturere vores virksomhed til at imødekomme denne type efterspørgsel," siger Steen Hagengaard.

Han mener, at det er to dygtige virksomheder, og han erkender, at de kan blive en skarp konkurrent til Columbus It.

Vil løbe ind i svære udfordringer

"Men det er også to virksomheder, der kommer fra to forskellige tilgange til at drive projekt, og det vil nok give nogle udfordringer for dem undervejs," siger han.

Om det vil lykkes eller ej for de to virksomheder at samarbejde om projekter, vil tiden vise.

Selvom Steen Hagengaard indrømmer, at det altid er dejligt at være enlige på markedet, så vil samarbejdet mellem Thy:data og Netcompany måske alligevel give mere arbejde til hele branchen.

"Vi kan selvfølgelig godt lide at være dem, der altid bliver valgt, men jeg tror, det kan give noget awareness om den her type løsninger og dermed noget mere forretning til os alle sammen," siger Steen Hagengaard.

Der blæser nye vinde i Microsoft-land

Udover, at den øgede konkurrence vil holde Columbus It skarpe, håber Steen Hagengaard, at det måske kan få Microsoft til at tage det fulde skridt hen mod en samlet tilgang til markedet.

I dag er Microsoft stadigvæk meget opdelt imellem selskabets forretning med den klassiske produkt-palette og dets tilkøbte ERP-forretning.

"For en virksomhed som vores, hvor vi har valgt at basere forretningen på hele stakken af Microsoft-produkter, er det lidt besværligt, at vi skal ind flere forskellige steder i virksomheden, når vi taler med hovedleverandøren," siger Steen Hagengaard.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job