ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Server- og cloud-divisionen (SCD) vil være en del af 'Server og Tool' forretningsdelen og skal fungere som en sammenslutning af 'Windows Server and Solutions Group' og 'Windows Azure Group'.
Sammenlægningen af de to divisioner udgør den første større organisatoriske forandring mod at samle Microsofts arbejde med on-premises og cloud.
Ray Ozzie i baggrunden
Udviklingsholdet bag Windows Azure er indtil nu blevet styret af Microsofts ledende softwarearkitekt, Ray Ozzie.
Han træder nu i baggrunden, mens Bob Muglia, der er chef for 'Server and Tools'-divisionen, overtager chefposten for den sammenlagte division.
Ray Ozzie vil dog "stadig være involveret i Microsofts cloud-strategi og tjenesteudbud, ligesom han vil være involveret i det, der har med social software at gøre," siger en talsperson fra Microsoft.
Ray Ozzie vil desuden være ansvarlig for det generelle overblik over virksomhedens tekniske strategi og produktarkitektur.
"Den nye organisation... markerer, at der ikke længere kun er tale om et avanceret udviklingsprojekt, men i stedet om en vigtig og voksende forretning for Microsoft," skriver holdet bag Windows Azure på sin blog.
Azure vil snart koste penge
Microsoft lancerede formelt Azure på selskabets Professional Developers Conference i sidste måned. Du kan læse mere om Azure på konferencen her.
Selskabet vil begynde at indkræve penge fra brugerne af cloud-infrastrukturen fra og med februar 2010.
Windows Server divisionen skriver på sin blog, at forandringen "afspejler en tilpasning af ressourcerne til vores strategi og repræsenterer en naturlig udvikling for Microsoft."
Fortsættes ...



