Atea sætter sig solidt på statens it-indkøb


Publiceret d. 15. december 2009 kl. 12.23 | Antal kommentarer (4)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Penge stak kroner.jpg
Så meget sparer Staten på it-udstyr
- besparelse angivet i parentes

Antivirus-software - nyudbud, leverandør: F-Secure (80-90 procent)

AV-materiel - nyudbud, leverandør: Atea (35 procent)

Multifunktionsmaskiner - genudbud, leverandør: Xerox (15 procent)

Printere - genudbud, leverandør: Atea (15 procent)

Opkobling til hjemmearbejdspladser - udskiftning af leverandør, ny leverandør: TDC (20-25 procent)

Videokonferenceudstyr - nyudbud, leverandører: Atea, Calamus og Solutors (30 procent)

Økonomistyrelsen har færdighandlet kontrakter på seks it-områder for de næste to år med mulighed for en toårig forlængelse.

Styrelsen har i forbindelse med EU-udbuddene til en samlet værdi på omkring en milliard kroner valgt gigantleverandøren Atea på tre ud af de seks områder.

Atea har sat sig på AV-materiel, printere og videokonferenceudstyr, som selskabet dog deler med Solutors (tidligere Dansk Data Display) og Calamus, som Atea netop har opkøbt.

anti-virusområdet har staten valgt F-Secure til de omkring 75.000 administrative medarbejdere i staten, Xerox leverer multifunktionsmaskinerne, mens TDC har banket Telenor af pinden som leverandør på opkobling på hjemmearbejdspladser.

Men udskiftningen af leverandør til opkobling til hjemmearbejdspladser, som er den eneste reelle ændring de seks udbud, afdramatiserer kontorchef Nikolas Lyhne-Knudsen fra Økonomistyrelsen.

"TDC har bare givet det billigste og bedste tilbud i forhold til vores udbud. Der er intet håndholdt i vurderingen, som egentlig kører helt mekanisk og juridisk i forhold til EU-udbudsreglerne," forklarer han.

Sparer over halv milliard kroner
I alt budgetterer Økonomistyrelsen med, at de statslige og selvejende institutioner i de næste fire år fra 1. januar 2010 frem til 31. december 2013 ville have spenderet i størrelsesordenen 1,5 milliarder kroner, hvis ikke Økonomistyrelsen havde gennemført udbuddene.

Nikolas Lyhne-Knudsen fortæller, at med udbuddene og de nye rammekontrakter har Økonomistyrelsen bidraget til en statslig besparelse på omkring 625 millioner kroner på de fire år.

"Besparelsen er simpelthen regnet ud med hensyn til, hvor meget der normalt bliver indkøbt for sammenholdt med rammekontraktens nye priser," fortæller Nikolas Lyhne-Knudsen .

Anti-virus sikrer stor besparelse
Aftalen med F-Secure er et af de områder, hvor staten opnår den største procentuelle besparelse ved at samle sikkerheden i en site-kontrakt.

Nikolas Lyhne-Knudsen vurderer, at besparelsen ligger på 80 til 90 procent, efter de cirka 75.000 administrative statslige medarbejdere ryger under samme kontrakt, uden at nogen skal sidde og tælle hver enkel licens hos hver enkelt medarbejder.

"Det er jo en fordel både for staten og for leverandøren, som også slipper for salgsarbejdet, nu når kontrakten først er indgået," fortæller Nikolas Lyhne-Knudsen.

Før rammekontrakten var indkøb til statens it-sikkerhed spredt for alle vinde, lige som det var tilfældet for AV-materiel og videokonferenceudstyr.

Kommunerne og regionerne har mulighed for at hoppe med på aftalerne inden 1. marts 2010.




Kommentarer - Debatoversigt


TDC har banket Telenor af pinden
1 indlæg

Antivirus
3 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Facebooks kommende gigant-børsnotering vil udløse milliard-formuer til mange mennesker. Se her, hvem der kommer til at score kassen - inklusive en verdensberømt rocksanger.
9. februar 2012 kl. 15.59 | læs »

Der er ikke hold i påstanden om sikkerhedsproblemer i forbindelse med bankkunders login uden brug af NemID, lyder det fra Nykredit Bank.
9. februar 2012 kl. 13.40 | (2) | læs »

I al stilhed har Google lanceret et program, hvor selskabet vil betale brugerne for at lade Google snuse rundt i deres browseraktiviteter.
9. februar 2012 kl. 12.59 | (1) | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »





 
White papers
Når din virksomhed skal indkøbe løsninger til data-sikkerhed har du brug for en måde at veje de...

McAfee Email and Web Security Appliance sætter et filter op mellem dit netværk og internettet og...

Ved du, hvor mange printere din virksomhed har, hvad og hvor meget de printer eller hvad deres...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?