Artikel top billede

Formanden for Prosa, Niels Bertelsen, mener, at pladebranchen med kopisikring af cd'er går for vidt i deres forsøg på at dæmme op for ulovlige piratkopier. Foto: Hung Tien Vu/Prosa

Fagforeningen hjælper dig med at bryde kopisikring

Forbundet af it-professionelle, Prosa, vil vejlede folk i, hvordan de fjerner kopibeskyttelsen fra gamle cd'er.

I dag kan århusianere få hjælp til at bryde kopibeskyttelsen på deres gamle cd'er. I samme anledning vil de ligeledes kunne få hjælp til at lave en kopi af cd'erne til børneværelset og sommerhuset.

Det er forbundet af it-professionelle, Prosa, der står bag arrangementet, og årsagen er, at forbundets medlemmer mener, at pladebranchen med kopisikring af cd'er går for vidt i deres forsøg på at dæmme op for ulovlige piratkopier.

Vi har spurgt Prosas formand, Niels Bertelsen, hvorfor forbundet prøver at gøre livet surt for pladebranchen.

Hvad har indholdsindusstrien gjort jer?
"Indholdproducenterene har ikke gjort os noget, men vi synes, det virker underligt, at man er bundet til en bestemt platform eller medie, hvis man har betalt for et produkt."

"Vi mener, at retten til at kopiere egne produkter skal være tilgængelig uanset hvilken teknologi, der ligger bagved."

Hvorfor mener I som fagforening, at det er jeres job at hjælpe folk med at bryde kopisikring?
"Vi gør det, fordi vi er et fagområde, der har ekspertisen til at gøre det og har nogle meninger om, hvordan det skal være. Og det vil vi gerne ud med. Vi ved også, at mange mennesker er fremmede over for det og fejlagtigt tror, det er i orden, at producenterne laver bindinger på deres produkter.

Derfor vil vi gerne understøtte med vores ekspertise på det område, fordi vi mener, at det er et vigtigt samfundsanliggende."

Hvordan vil I sikre, at folk selv har købt og betalt de cd'er, de møder op med?
"Det kan vi ikke. Vi spørger dem når de kommer, og så går vi ud fra, at de taler sandt. Vi er jo ikke en politimyndighed. Vi må tro på, at når folk siger, de har betalt, så er det også rigtigt."

Er du ikke bekymret for, at pladebranchen går glip af noget julesalg på grund af jer?
"Nej. Vi har jo ikke tænkt os at masseproducere det. Vi vil sige til folk, at de på ren lovlig vis har nogle muligheder for at lave kopier af deres cd'er. Det er uafhængigt af industrien, og jeg tror ikke, det forhindrer noget pladesalg overhovedet.

Det betyder bare, at hvis du har flere multimedieplatforme derhjemme, så skal du også have mulighed for at flytte den musik, du har købt, uden at skulle genkøbe det."

Hvad bliver det næste? Vil I også afholde kurser i, hvordan man afmonterer alarmchips fra butiksvarer?
"Nej. Og jeg synes ikke, der er nogen sammenhæng mellem de to ting. Hvis du afmonterer en chip i en butik, hvor du ikke har købt varen, så er det jo tyveri. Det er ikke det, vi går ind for.

Vi mener også, at ophavsretten skal fastholdes. Men når det bliver nødvendigt at genkøbe musikken, fordi du skifter platform, så er vi for langt ude i forhold til ophavsretsbeskyttelse.

Det er vigtigt, at kunstneren får betaling for sit arbejde, men der må også være en grænse for, hvor langt de kan blande sig i ens private brug af det," siger Niels Bertelsen, formand for Prosa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere