Her er Googles planer med bog-scanning i Danmark

Googles storstilede bogprojekt har indtil videre hamret hovedet i lovgivningen flere gange. Et dansk forlag fortæller om sine erfaringer med Google Books.

Artikel top billede

Søgegiganten Google har et forretningsmantra, der hedder, at alle verdens informationer skal gøres tilgængelige.

De seneste år har flere forfatter- og forlæggerforeninger dog raset over, at søgeselskabet er gået i gang med at indscanne flere af forfatternes og forlæggernes ophavsretsligt beskyttede bøger uden forudgående tilladelse.

Men Google oplyser til Computerworld, at selskabet skam respekterer ophavsretsloven. Også i Danmark.

"Det nuværende tilbud på Google Books viser ikke engang en hel sides tekst, hvis der ikke er tilladelse fra ophavsrettighedshaveren (...) Vi har eksisterende partnerskaber med forlæggere i Danmark, ligesom vi har i mere end 100 lande," forklarer Santiago de la Mora, der er chef for Google Books i Europa.

Siden lanceringen af Google Books i 2005 har ramaskriget ekkoet gennem forfatter- og forlæggerforeninger, der mente, at projektet var rettighedskrænkende.

Kritikken er siden 13. november i år aftaget en smule, da Google indgik sit andet forlig med rettighedshavere, efter det første forlig ultimo 2008 ikke stillede rettighedshaverne tilfredse.

Kan stadig finde bog-uddrag

Forliget i november blev indgået med deltagelse fra blandt andre det amerikanske justitsministerium og går ud på, at søgegiganten kun må indscanne og kommercielt udnytte engelsksprogede bøger, der ikke kan købes på det amerikanske marked, eller hvis Google har en forhåndsgodkendelse fra rettighedshaverne.

Det betyder, at hvis eksempelvis et dansk forlag eller en dansk forfatter indgår et samarbejde med Google, vil bogen være at finde i mere eller mindre sin helhed alt efter, hvilken aftale Google har indgået med forlaget/forfatteren.

Samtidig har Google et biblioteksprojekt kørende, hvor søgeselskabet vil indgå aftaler med biblioteker om at indscanne bøger. Her gælder der dog de samme betingelser om, at den enkelte bog kun må udnyttes kommercielt, hvis der er indgået en forudgående aftale med rettighedshaverne.

Men det er ikke nødvendigvis hele sandheden.

Bliver Google en online-boghandler?

"Forfattere i blandt andet Danmark vil i fremtiden opleve, at der kommer enkelte uddrag af deres bøger igennem Google Books lige meget hvad," siger sekretariatsleder Christine Bødtcher-Hansen fra Forlæggerforeningen til Computerworld.

Teknologi fra det 21. århundrede

Santiago de la Mora fra Google afviser den påstand.

Han henviser til, at rettighedshaverne bare kan bede om at få fjernet bogen fra selskabets bog-søgemaskine. Underforstået hvis rettighedshaverne ellers har kendskab til, at eksempelvis titel, ISBN-nummer og to til tre uddrag fra bogen flyder rundt i det voksende Google-univers.

"Google Book-søgningen er et katalog fra det 21. århundrede, som gør det nemmere at finde bøger," lyder svaret fra Google-medarbejderen.

Danmark er en by i Rusland

Santiago de la Mora oplyser til Computerworld, at Google har indgået partnerskab med over 30.000 forlæggere på verdensplan, hvoraf flere end 9.000 har til huse i Europa.

"Vi ser frem til at se de tal stige. Indtil videre har vi bøger fra flere end 100 lande på mere end 100 forskellige sprog," fortæller Santiago de la Mora.

I Danmark er det endnu meget få forlag, der har indgået aftaler med Google.

Det gælder blandt andet for Museum Tusculanums Forlag ved Københavns Universitet og Systime, der i høj grad fokuserer på digitale undervisningsmaterialer som eksempelvis e-bøger.

Erfaringer med Google Books

"Vi synes, Google Books er en rigtig god markedsføringskanal, hvor vi selv kan styre, hvor meget, der skal vises af vores bøger. Den gode forretning kan vi se på vores trafiktal," forklarer it-chef Mikkel Dall fra Systime.

Han fortæller, at de fleste af forlagets forfattere har taget positivt imod samarbejdet med Google. Mikkel Dall ser dog med nogene betænkelighed frem til, at Google Books givetvis i løbet af 2010 vil tilbyde salg af bøgerne i Europa.

"Når Google Books også bliver en salgskanal, vil vi se på, hvor meget Google vil tage af omsætningen. Derefter vil vi tage stilling til, hvor meget vi vil være til stede på platformen, eller om vi selv skal sætte priserne i vejret for at være synlige på nettet," fortæller Mikkel Dall.

Foretrækker tilgivelse frem for tilladelse

Oplysningerne, om at Google skulle kaste sig over e-handel med indscannede bøger, har han fra O'Reilley's Tools of Change-bogkonference i New York i februar, hvor Google-ingeniøren Jon Orwant talte om fremtidsperspektiver for Google Books.

Mikkel Dall lufter også betænkeligheder ved, at der er uklarheder om, hvordan de juridiske aspekter forholder sig, hvis Systime en dag ønsker at trække stikket til Google Books.

Forlæggerne på vagt over for Google

Det gør man også hos Forlæggerforeningen, hvor man er ekstrem på vagt over for Googles bogsatsning, selv om forliget i november har taget brodden af den værste frygt.

"Danske værker er sikret på baggrund af aftalen, men Googles fremgangsmåde har vist, at selskabet har søgt tilgivelse frem for tilladelse. Google Book-projektet har været meget problematisk, fordi det jo skal sikres på baggrund af aftaler," forklarer sekretariatsleder Christine Bødtcher-Hansen fra Forlæggerforeningen.

Hun oplyser, at Google inden for "den nærmeste fremtid" skal holde møde med den europæiske forlæggerforening.

På nuværende tidspunkt er der dog lidt stilstand, fordi parterne venter på udfaldet af en fransk retssag, hvor en fransk forlagsgruppe Le Martinière har krævet erstatning på omkring 75 millioner kroner, efter Google har indskannet selskabets bøger.

Tidligere har amerikanske forfattere og forlæggere indgået et forlig med søgeselskabet på 750 millioner kroner.

Forfatterforeningen i Danmark har også tidligere, uden held, forsøgt at få økonomisk kompensation fra Google.

"I dag kan vi se, at vi blev taget med bukserne nede," fortæller formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers, til Politiken.

Et monopol under opsejling

Christine Bødtcher-Hansen fra Forlæggerforeningen lufter bekymringer om, at Googles forspring på indskanninger giver selskabet et kæmpeforspring, der kan give det et monopol på e-bøger i konkurrencen mod blandt andet bog-giganten Amazon.com.

Hun fremhæver i den sammenhæng det tyske Libreka-projekt, hvor forlæggerne selv indskanner bøger, som et modsvar til Google Books.

"Man kan godt være rigtig smart, men man skal jo samtidig forholde sig til lovgivningen," siger Christine Bødtcher-Hansen med henvisningen til den noget hullede juridiske vej, som Google Books-projektet indtil videre har bumpet ud ad.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Tech Lead til udviklingsteam i PET

Københavnsområdet

Socialpædagogernes Landsforbund

Chefkonsulent – digital strategi, IT-arkitektur og leverandørstyring

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job