Artikel top billede

I TDC's butikker er iPhone stadig en 'gadget non grata'. Men det kan ændre sig i takt med en stigende markedsandel, vurderer teleanalytiker Torben Rune. Foto: Jørgen True

TDC kan blive tvunget til at sælge iPhone

Landets store teleudbydere har alle Apples smartphone i sortimentet. På nær den største: TDC. Hvorfor egentlig ikke?

"Det klassiske Apple-hype er taget af. Det betyder ikke, at produktet ikke er godt. Vi synes, iPhone er et godt produkt. Vi bliver bare nødt til at holde det op imod de alternativer, vi har."

Sådan siger Christoph Nørgaard, mobildirektør i TDC Privat, som derfor ikke går med planer om at lancere iPhonen foreløbigt.

Det til trods for, at landets tre øvrige mobiloperatører - Telenor, Telia og 3 - efterhånden har fået Apples smartphone i deres sortiment. Senest har det Telenor-ejede BiBob fået telefonen. Bare ikke TDC.

"Vi ville blive den fjerde udbyder, og vi tror, at mange af de danskere, der vil have en iPhone, allerede har den i dag," siger Christoph Nørgaard om bevæggrunden for ikke at hoppe med på æble-vognen.

Han vil ikke kommentere, om der har været konkrete forhandlinger med Apple, men han lader forstå, at iPhone aktuelt ikke er interessant for den store teleudbyder.

"Vi har vurderet økonomien i iPhone i forhold til de andre telefoner i markedet, og det er ud fra den betragtning, at vi i første omgang har valgt at satse på de etablerede spillere," siger Christoph Nørgaard fra TDC.

TDC kan blive tvunget til iPhone

Teleanalytiker Torben Rune fra Netplan mener dog, at iPhonens popularitet kan tvinge TDC til at indgå en aftale med Apple. Også selvom den måske ikke er økonomisk attraktiv i første omgang.

"Grunden til, at TDC ikke tilbyder iPhone, er, at de ikke mener at kunne opnå en tilstrækkelig interessant aftale med Apple. Det er selvfølgelig ikke, fordi kunderne ikke vil have telefonen," siger han.

Og netop kundernes efterspørgsel kan i sidste ende tvinge TDC til at tage iPhonen med i sortimentet, mener Torben Rune. Hvis TDC lader være, vil det svie på den danske telekæmpe.

"iPhone har været en enorm succes, og den vil inden for et par år nå en markedsandel, så det gør ondt på TDC ikke at have den i sortimentet - simpelthen fordi TDC går glip af trafikken," siger Torben Rune.

iPhone i 2011?

Indtil det sker, vurderer han, at TDC vil forholde sig i ro.

"TDC vil ikke reagere, før man ikke kan klare sig med alternativer længere. Indtil da vil man fastholde, at det ikke er så økonomisk attraktivt, at man vil gå efter det," siger Torben Rune

Han spår, at iPhone senest i 2011 vil være at finde i TDC's smartphone-sortiment.

Hos TDC ønsker Christoph Nørgaard ikke at sætte dato på, men han afviser imidlertid ikke muligheden for, at iPhone en dag finder vej til TDC-butikkerne.

"Det kan godt være, det bliver interessant for TDC at lancere iPhone. Det er det bare ikke nu," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere