Artikel top billede

It afløser checkhæftet inden for fem år

Checkhæftet er på vej i skraldespanden i Danmark, efter betalingsformen har haft 350 år på bagen. Også en anden kendt betalingsform kan være på vej ud i kulden.

Tiderne med et checkhæfte og indbetaling med checks er ved at være forbi i Danmark.

Det vurderer finanssektorens brancheforening Finansrådet, som løbende evaluerer danskernes betalingsmetoder.

Årsagen til afskeden med det rektangulære betalingspapir er, at der simpelthen er et forsvindende antal checkbrugere sammenholdt med, at håndteringen er bøvlet for bankerne.

"Elektronisk betaling er billigt og effektivt, og derfor ser vi en tendens til, at checkbetalingerne forsvinder. Vi vil hellere have fulde elektroniske løsninger, så vi ikke bruger ressourcer på at flytte papir," siger underdirektør Tina Füssel fra Finansrådet.

"Inden for fem år vil det næppe være muligt at betale med checks mere," fortsætter hun.

Hun forklarer, at bankerne ikke fysisk flytter papircheckene mellem afdelingerne, men det derimod foregår maskinelt. Alligevel bliver en check manuelt afleveret og skal håndteres af en bankansat.

Stejlt fald i checkbetalinger

Finansrådet oplyser, at der for ti år siden årligt blev indbetalt cirka 100 millioner checks i Danmark. Det tal ligger i 2009 på omkring 10 millioner.

Inden 2015 det givetvis være forbi med betalingsformen.

I eksempelvis England arbejder finanssektoren med at udfase checkhæftet i 2018, efter checkbetalingerne har været mulige i snart 350 år, oplyser BBC.

De engelske banker arbejder derfor på at finde alternative betalingsformer som eksempelvis trådløse betalinger med chips. Der har dog været luftet bekymringer om, at ældre medborgere også skal kunne benytte sig af de betalingsløsninger.

"Vi skal nok nå at indhente finanssektoren i England," bedyrer Tina Füssel.

Papiret bliver fyret

Udover checkens farvel til de danske bankskranker kigger Finansrådet blandt andet også på indbetalingskort i banker og posthuse som et muligt levn fra den analoge tidsalder.

Indbetalingskortene, som i de seneste år er blevet pålagt større gebyrer for kunderne, er omgærdet af samme problematik som checkhæfterne. De er lavet af papir, og skal derfor håndteres manuelt af en medarbejder i banken eller på posthuset.

"Der sidder jo en person i banken, der skal udføre et arbejde. Den person skal have løn, og det betaler kunderne for," lyder ræsonnementet fra Tina Füssel om, hvorfor girokortet også kan være på vej i skraldespanden.

Hun understreger dog, at der ikke er aktuelle planer om at skrotte betalingsformen, selv om der inden for de seneste mange år har været en kraftig vækst i folk, der betaler via deres netbanker.

"Megatrenden er jo, at papiret forsvinder til fordel fra elektroniske overførsler. Det er nemmere og billigere for både banker og kunder," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere