Borgere går glip af millioner efter it-udbudsfusk

... og måske bliver det aldrig sådan at man sparer penge i Næstved Kommune efter det omtalte udbud. Den beregning bygger jo på en række forudsætninger, man endnu ikke kan være sikker på er/bliver opfyldt. Så jeg er meget enig med Chefanalytiker Per Andersen fra IDC i, at vi ikke helt kan stole på beregningen. Men ja, sætter man leverandører til at kæmpe i et udbud er der grund til at tro at priserne vil falde. (Er der forresten grund til at frygte, at kvaliteten går samme vej? Kunne man forestille sig at man kunne eksperimentere med at fastsætte prisen i et udbud og så lade leverandørerne kæmpe om kvaliteten? Nåh, nej - denne artikel handler ikke om kvalitet...)

Hvis man f.eks. efter en række undersøgelser i en kvalificeret IT-afdeling og i samarbejde med et antal ledere og slutbrugere har gennemgået udbudsmaterialer og gennemtestet mulige løsninger, vil man i mange tilfælde alligevel opdage at ny administrativ software kræver omlægninger i arbejdsgange man ikke havde forudset. Eller at den leverandør man valgte i stedet for den kendte, alligevel ikke helt er klar over hvad der skal til, for at softwaren kan løfte sine opgaver. Eller for den sags skyld alligevel viser sig ikke at kunne levere softwaren fuldt funktionel til den aftalte tid. Dette kan betyde mængder af spildt arbejdstid og komplikationer i sagsgangene med sure borgere og dermed sure politikere som konsekvens. Det kan også koste ekstra licenskroner til forlængelse af det gamle system, hvis leverancen af det nye system forsinkes. Frustration over problemerne kan gøre medarbejderne mindre effektive og så nås der endnu mindre.

Med andre ord - det kan lyde så enkelt, når en økonom udtaler sig om IT-udbud. Men der er altid ubekendte i sådan et regnestykke og disse ubekendte kan i nogle tilfælde vælte hele korthuset i forbindelse med indkøb af specialiserede applikationer som dem, vi taler om her.

Al denne økonomi-snak er til tider lidt irriterende, selvom pengene har sin plads. Hvis det kun var pengene det handlede om, hvorfor er der så mennesker der gladeligt betaler mere for en Audi end en Fiat i samme klasse? På den anden side: Véd man på forhånd at en ny Audi-model er bedre end en ny Fiat-model? Hvormeget skal man undersøge de to biler for at finde ud af om den ene er ligeså god som den anden? Kan man bruge den ene på samme måde som den anden? Er de lige effektive til det, jeg skal bruge bilen til? En økonom vil foretrække at man kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade, men en gartner vil kunne forklare dig, at en spade ikke bare er en spade, ligesom en bil ikke bare er en bil og et IT-system ikke bare er et IT-system. Gad vide om en økonom bare er en økonom? Jeg har hørt at et regnskab ikke bare er et regnskab...

Om fire år, når Næstved har lært det nye system at kende, viser det sig om brugerne af systemet har opnået det de ville med det. Om borgerne har grund til at være tilfredse. Hvis pressen opdager at borgerne og dermed politikerne ikke er tilfredse, kommer kvaliteten pludselig ind i det offentlige billede. Dernæst kigger man så på, om pengene nu var ordentligt brugt. Det er for sent man kigger på dette. Det er også en typisk årsag til de mange problemer vi har haft med offentlige projekter, der er gået i vasken eller er blevet for dyre - man fokuserer for sent på kvalitet i leverancerne.

Penge er vigtige for at noget overhovedet kan realiseres, men uden kvalitet er enhver bevilling for stor.

Penge - i denne sammenhæng formuleret som besparelser - er omdrejningspunktet i flertallet af artiklerne om udbudsmiseren i kommunerne og betyder bestemt også noget for os borgere.

Kvalitet - Vi siger det måske ikke altid, men vi forventer at beholde den kvalitet vi får nu og også lidt mere af slagsen over tid.

Nu kommer den store overraskelse: Jeg gider ikke at smide penge efter noget skidt, så jeg vil gerne have en rimelig garanti for, at kvaliteten ikke også falder med 200 kroner om året. Kan jeg få det?