Log ind
Publiceret d. 22. december 2009 kl. 14.59
| 
ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Det var derimod et uundgåeligt brud på den talmæssige logik, det allerede dengang gennemdigitaliserede samfund byggede på.
Snakken om, at alverdens 'EDB-systemer' ville bryde sammen, startede længe inden selve dommedags-datoen skulle indfinde sig.
Faktisk blev år 2000-problemet nævnt første gang i Computerworld-avisen allerede i maj 1992, og omkring 1997 begyndte de dystre profetier for alvor at melde sig.
År 2000-problemet, også kendt som Y2K (Year 2 Kilo), udsprang af, at mange it-systemer kun havde reserveret to cifre til at vise årstal og derfor ikke kunne skelne mellem år 1900 og 2000.
Det ubehagelige spørgsmål, som fik mange til at frygte for vores digitale verden, var, hvad der ville ske, når systemet gik fra 311299 til 010100?
En logisk overgang for et menneske, der kender forklaringen, men hvad ville det betyde for et system, der udelukkende forstår den talmæssige logik, at 00 naturligvis kommer før 99?
En trussel mod Danmark?
Frygten for et omfattende it-blackout fandtes ikke bare blandt it-folk, for snakken om den såkaldte 'millenium bug' spredte sig hurtigt i ikke bare Danmark men i hele verden.
Således dannede Christiansborg den 28. oktober 1999 rammen om en Folketingsdebat om år 2000-problemet, hvor blandt andre Kim Behnke fra Fremskidtspartiet spurgte daværende forskningsminister Jytte Hilden om regeringens "initiativer for at hindre problemer i Danmark som følge af computerfejl år 2000?"
"Kun et meget omhyggeligt, et meget systematisk arbejde i de enkelte virksomheder, i institutioner osv. kan sikre, at det danske samfund, den velfærd, vi har og gerne vil bevare, kommer helskindet igennem skiftet til år 2000," lød svaret blandt andet fra Jytte Hilden, der ellers forsøgte at nedtone skrækscenarierne.
At man tog truslen alvorligt, blev dog blandt andet bekræftet ved, at der blev nedsat nationale og internationale år 2000-sekretariater, oplysningsenheder og taskforces og udsendt officielle skrivelser til virksomheder om, hvordan man skulle forholde sig til problemstillingen.
Fortsættes ...
|
