Fremtidens it-folk er lønoptimister

Danske it-studerende ser lyst på fremtiden, og så har de Europas højeste forventninger til lønnen, når studiebøgerne skiftes ud med en rigtig arbejdsplads.

Artikel top billede

Illustration: Lene Sekjær.

Det er ikke kun i private og offentlige virksomheder, at medarbejderne udsættes for tilfredshedsanalyser.

De universitetsstuderende bliver også spurgt om, hvad de egentlig går og mener og tænker.

En ny europæisk tilfredshedsundersøgelse viser, at de danske it- og ingeniørstuderende har en solid tiltro til, at fremtiden nok skal blive lys og belønne dem med masser af mammon.

Vil have høj løn

Både på landsplan og på de enkelte universiteter laves der jævnligt målinger af de studerendes tilfredshed og forventninger, men der er ikke mange undersøgelser, der er lige så omfattende som European Student Barometer, der udarbejdes af Trendence Institute i Berlin.

I undersøgelsen samles svar fra flere end 195.000 studerende på 755 institutioner i 22 lande, hvilket giver et samlet overblik over den europæiske ungdoms syn på uddannelsesforhold og karriereforventninger.

Inden for it- og ingeniøruddannelserne har knap 75.000 studerende deltaget i undersøgelsen, heraf 1.169 danske deltagere.

Tilbagemeldingen fra de it- og ingeniørstuderende er, at de helt overordnet er tilfredse med forholdene på universiteterne. På en skala fra 1 til 7 scorer eksempelvis Aalborg Universitet karakteren 5,1, mens det europæiske gennemsnit er på 4,8.

Samlet set har de it- og ingeniørstuderende i hele Danmark ifølge European Student Barometer stor tiltro til, at studiet kvalificerer dem til at klare sig godt.

Hele 80,1 procent af de danske studerende indenfor områderne mener, at de gennem deres studium er godt rustet til arbejdsmarkedet.

Det tal står i klar kontrast til det europæiske gennemsnit på kun 54,7 procent.

Generelt har danske it- og ingeniørstuderende også en stærk tiltro til deres kommende karriere og karrieremuligheder, og de har også Europas højeste forventninger til lønnen på første arbejdsplads.

Efter studiet er forventningen at være i arbejde efter 3,1 måneder i Danmark. På europæisk plan er tallet 4,2 måneder.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect