Tusinder kæmper mod Oracle på nettet

Folkene bag den netbaserede underskriftsindsamling mod Oracles over-tagelse af Sun, og dermed MySQL, har afleveret de første indsigelser til EU.

Artikel top billede

MySQL-brugere frygter, at bekendtskabet med Oracles CEO, Larry Ellison, bliver et dyrt bekendtskab. (Foto: Oracle)

Når EU senest 27. januar efter al sandsynlighed beslutter at tillade Oracles køb af Sun, bliver det ikke med brugerne af open source-databasen MySQL's velsignelse.

Indtil nu har næsten 20.000 i en netbaseret underskriftsindsamling sat deres navn under på en indsigelse mod overtagelsen af Sun og dermed MySQL.

EU's konkurrence-kommissær, Neelie Kroes, har nu fået overdraget de første 14.000 underskrifter.

Det er skaberen af MySQL, Michael 'Monty' Widenius, som har startet kampagnen mod overtagelsen.

Han frygter, at brugerne kommer til at betale prisen, da Oracle ikke ligefrem er kendt for sine gennemskuelige software-licensregler.

Oracles højt prissatte produkter

"Jeg er professionel MySQL-bruger, og mener, at hvis Oracle overtager Sun's MySQL, vil der opstå en grundlæggende interessekonflikt mellem MySQL (og MySQL's forskellige udgaver og storage-motorer) på den ene side, og Oracles højt prissatte produkter på den anden side."

Sådan lyder den erklæring, som 19.728 mennesker i skrivende stund har valgt at underskrive på nettet i underskriftsindsamlingen.

Næsten halvdelen af underskrifterne i kampagnen, der kører på en lang række sprog, dog ikke dansk, er fra it-folk i EU-landene. Godt 20 procent er amerikanere.

De fleste af dem mener, at MySQL skal afhændes til "en passende tredjepart", og fortsætte udviklingen under GPL, General Public License.

Sun købte i begyndelsen af 2008 MySQL for en milliard dollars, hvilket senere fik en af MySQL's frontfigurer, medstifteren Davis Axmark, til at forlade virksomheden.

Netop overtagelsen af MySQL fik i første omgang EU til at frygte for konkurrencen på datamarkedet. Men efter en to dage lang høring i Europa-Kommissionen i decmeber 2009, aflagde Oracle "en række bindende tilsagn til kunder, udviklere og brugere af MySQL."

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S