Artikel top billede

CES: Det intelligente hjem ifølge IBM

IBM vil demonstrere teknologier til det intelligente hjem på CES

Computerworld News Service: IBM arbejder for at fremme overgangen til såkaldt intelligente hjem, i takt med at flere husholdningsapparater med egne internetforbindelser får adgang til mere online-indhold og flere tjenester.

"Underholdningsapparater som fjernsynet kan forbinde til online-tjenester som Netflix, hvorfra man kan se film. Men denne slags tjenester vil brede sig ud til at hjælpe dig med at skære på elregningen, overvåge din sundhed og holde dit hjem sikkert," siger Scott Burnett, der er direktør for IBM's digital convergence group.

IBM vil på CES i Las Vegas fra torsdag til søndag vise gadgets til automatisering og overvågning - heriblandt intelligente elmålere, sundhedsapparater, sikkerhedsmonitorer og fjernsyn, der bruger IBM's softwareplatform til at få adgang til samt overvåge data.

Forskere fra IBM vil eksempelvis demonstrere en ny prototype med avancerede sikkerhedsfunktioner til et mere intelligent hjem. Ved hjælp af en virtuel tredimensionel kopi af huset vil beboerne være i stand til at observere og kontrollere sikkerhedsfunktioner som for eksempel at fjernstyre vinduesskodder, døre og overvågningskameraer.

Af andre apparater kan nævnes en intelligent termostat fra Emerson Technology, der gør brugerne i stand til at regulere hjemmets opvarmning og air conditioning via computer eller mobiltelefon, hvilket også kan hjælpe til at mindske udgifterne til opvarmning og køling.

Lægen alarmeres automatisk

Flere virksomheder har allerede lanceret forbruger-elektronik, der gør disse ting muligt, fortæller Scott Burnett. For eksempel er forsyningsvirksomheder som Pacific Gas and Electric Company med hovedkontor i San Francisco i gang med at udrulle intelligente elmålere til forbrugere, der kan sørge for en smartere forsyning af elektricitet.

Virksomheden Shaspa tilbyder en løsning, så brugerne ved hjælp af fjernadgang kan låse dørene via et overvågningssystem.

Forbrugerne er endelig ved at vænne sig til mere intelligente apparater, selvom konceptet om det intelligente hjem ifølge Scott Burnett har været på tale i mange år. I løbet af de sidste fem til otte år er hjemmene blevet klargjort til bredbånd, og der vil være næsten 1,2 milliarder internet-forbundne forbruger-elektroniske apparater i brug i 2013, siger han med henvisning til statistik fra analysevirksomheden iSuppli.

Forbrugerne efterspørger også bedre måder at gå deres eget helbred efter i sømmene ved hjælp af internet-forbundne medicinske apparater, fortæller Burnett. Virksomheder inklusiv IBM og Vignet vil demonstrere et system, der inkluderer et såkaldt pulsoximeter, der kan måle iltindholdet i blodet. Hvis iltindholdet er for lavt, kan systemet alarmere sygehus eller læge.

Teknologien til sådanne produkter er til stede, men de skal også have en fornuftig pris og være lette at installere og bruge, siger Martin Kienzle, der er chefarkitekt i IBM's digital convergence group.

Tv og internet i et

Der er stadig plads til, at de intelligente hjem kan blive mere intelligente, mener Burnett. IBM forestiller sig fjernsyn med internetbrowsere, der kan tage imod data fra forbundne apparater som belysning, termostater og intelligente elmålere. Køle/fryseskabe vil også kunne justere temperaturen automatisk i forhold til, hvor meget eller hvor lidt de er fyldt op.

Derudover er der en umættelig efterspørgsel på underholdning til hjemmet, og mere intelligente algoritmer i apparater som fjernsyn kan give en bedre justering i forholdet mellem tv-programmer og reklamer, påpeger Burnett. IBM vil demonstrere underholdnings-teknologier såsom hybrid broadcast broadband tv (HbbTV), hvori fjernsyn og information fra internettet konvergerer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere