Når mastodonten Google taler, bliver der lyttet. Den nye Nexus One er dog ikke nogen revolution på hardware-siden, vurderer analytiker.

Ekspertens dom: Google-mobil er ingen revolution


Publiceret d. 6. januar 2010 kl. 12.27


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Når internetrevolutionen Google fra californiske Mountain View løfter sløret for nye tiltag, bliver der typisk lyttet godt efter.

Den senest tilkomne til Google-familien, smartphonen Nexus One, er ingen undtagelse.

Bortset fra, altså, at revolutionen i Nexus Ones tilfælde kan være svær at få øje på. I hvert fald hvis man spørger teleanalytiker Brian Troelsen fra analysehuset IDC.

Han mener ikke, at den HTC-producerede Google-telefon bringer meget nyt til markedet. Hverken i form af funktion eller design. Den ligner noget, man har set før, mener han.

"På hardware-siden differentierer Google sig ikke så meget. Der må man sige, at Apple med iPhone har taget teten og virkelig fået sat spark i markedet," siger Brian Troelsen.

Apple er uinteressante for Google
Apple kan imidlertid også vise sig at være langt nede på listen over konkurrenter.

For selvom wauw-faktoren måske nok er fraværende på overfladen, mener teleanalytikeren nemlig, at Googles mål meget vel kan være et helt andet.

"Jeg tror ikke, de ser Apple som hovedkonkurrenten. Apple er coolness på hardwaresiden og en flot brugeroplevelse, mens Google fokuserer på at sætte sig på selve internetoplevelsen," siger han.

"De vil gerne være en platform og en fælles indgang for alt, hvad der har med mobilt internet at gøre. Så hvis de kan skabe en god internetoplevelse, så er det der, de skal differentiere sig fra konkurrenterne," siger Brian Troelsen.

Ingen subsidier kan ændre markedet
Med Nexus One har Google valgt selv at stå for salget fra sin egen webshop.

Det betyder blandt andet, at telefonen sælges ulåst og uden tilskud fra et teleselskab. Den model kan meget vel vise sig at blive toneangivende, mener Brian Troelsen.

"Teleselskaberne vil gerne væk fra forretningsmodellen med subsidiering, for det er temmelig dyrt og træls for teleselskaberne. De løber en risiko med en kunde i starten, som ikke er profitabel, og så skal de bruge mange kræfter på at fastholde kunden efter de første seks måneder," siger han.

"Teleselskaberne vil gerne tilbage til det punkt, hvor forbrugerne betaler det, som telefonen rent faktisk koster, og så i stedet konkurrere på samtalepriserne," siger Brian Troelsen.

Risikabelt at sælge selv
Helt uden risiko er den nye forretningsmodel dog ikke, vurderer han. Google, der har rødder i en virtuel onlineverden, kan meget vel blive overrasket over, hvad det kræver at sælge fysiske varer.

"Der vil komme kundeserviceomkostninger og de skal selv styre hele salgsforløbet. Jeg tror, de vil blive overraskede over, hvad det kræver. Det er jo en helt ny forretningsmodel for dem," siger han.

At Google vælger selv at træde ind på et marked, som de tidligere blot har leveret softwaren til i form af Android, kan også vise sig at blive problematisk i forholdet til samarbejdspartnerne, mener Brian Troelsen.

"Google har jo også andre mobiloperatører inde, der har licenser til Android-platformen, som måske ikke synes, det her er så sjovt. Google risikerer at gøre nogle af sine partnere sure," siger han.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mobiltelefonen bliver et mere og mere udbredt arbejdsredskab for ledere og medarbejdere i alle...

Med indførelsen af et centralt device mangagement værktøj har Novo Nordisk forenklet den globale...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.