Det er umuligt at sige i hvilken retning, mobilverdenen bevæger sig. Men vil man have en idé om det, bør man kigge på Google og Apple fra Silicon Valley.

Hvem vinder den store magtkamp i mobil-manegen?


Publiceret d. 6. januar 2010 kl. 15.09 | Antal kommentarer (5)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
ComputerViews: Fløjlshandskerne er taget af og erstattet af stålsatte jernnæver. Det er status på mobil-rivaliseringen mellem Google og Apple efter Nexus One-lanceringen.

En udvikling, der længe har været undervejs, synes dermed endelig cementeret af Googles indtræden på mobilmarkedet.

Den teknologiske innovation på den mobile slagmark har nu endegyldigt skiftet geografisk centrum fra det tidligere så toneangivende Skandinavien med navnkundige producenter som finske Nokia og delvist svenske Sony Ericsson.

Nu, synes det at være tilfældet, er der i stedet tale om et massivt mobil-magtcenter i den californiske high-tech-dal Silicon Valley, hvor både Apple og Google har hjemme.

Og netop de to it-firmaer må siges at have sat helt afgørende fodaftryk på 00'ernes teknologiudvikling og -forbrug.

Varme bliver til kulde
Hvad der startede som et varmt, venskabeligt forhold de to Valley-kæmper imellem, ændrede brat karakter efter det kom frem, at Google først barslede med sin egen mobilplatform, Android, og senere styresystemet Chrome OS.

Nu kommer så Nexus One, der med internetkæmpens egen platform og med eget brand ligger i direkte konkurrence med Apples iPhone.

'The game is on', som amerikanerne ville sige.

Det fik da også Googles topchef, Eric Schmidt, til sidste år at træde ud af Apples bestyrelse på grund af den efterhånden store interessekonflikt.

Nu er båndene kappet, og konkurrencen på et af Apples kernemarkeder er med Nexus One blevet fuldbyrdet.

Det store spørgsmål er, hvem der trækker sig sejrrigt ud af konkurrencen. Og spørgsmålet er måske snarere, om dysten overhovedet behøver at få en vinder.

Sigter Google på Apple?
Analytikere peger nemlig på, at selvom Google sætter sit navn på mobiltelefonen, så betyder det ikke, at søgekæmpen sådan for alvor har tænkt sig at lege mobilproducent. Det er blandt andet derfor, at firmaet har ladet den etablerede producent HTC stå for fremstillingen, lyder vurderingen.

Nej, Googles sande mission, argumenteres der, er i stedet at sikre sit eget styresystem Android et tungt fodaftryk, så Googles egne tjenester fremdeles bliver indgangen og synonymt med internettet - også selvom det foregår på en mobiltelefon.

Som bekendt er salget af annoncer på nettet nemlig Googles største indtægtkilde, og at firmaet nu også påtænker at få en bid af den samme kage på mobilmarkedet tegner sig stadig tydeligere, efter at Google betalte milliarder af kroner for firmaet AdMob, der har specialiseret sig i mobilannoncering.

Et firma, som i parentes bemærket også havde været i Apples kikkert gennem længere tid.

Derfor kom det ikke som nogen overraskelse, da Apple forleden opsnappede firmaet Quattro Wireless for omkring én milliard kroner. Et firma der, i stil med AdMob, arbejder med mobilannoncering.

Alle vinder uanset sejrherrens navn
Selvom Apples forretning altså ikke umiddelbart er reklamebåret som Googles, står det helt klart, at de to giganter følger hinanden særdeles tæt nu. I det rasende teknologi-kapløb er der ikke plads til at hvile på laurbær, som begge firmaer ellers har høstet så rigeligt af gennem det seneste årti.

Hvilke konkrete tiltag de to opkøb munder ud i, er stadig uvist, men pengetankene hos begge firmaer bugner i en grad, der gør finanskrisens ellers frostkolde klima til et tropisk konsoliderings-slaraffenland.

Der er lagt op til et uovertruffent slagsmål, der uanset vinder bør ende i en sejr til slutbrugeren.

Det har næppe tidligere været så spændende at være mobilkunde.




Kommentarer - Debatoversigt


I har helt misforstået det..
1 indlæg

Og dit indlæg skal forståes på hvilken måde ?
1 indlæg

EUropa svigter både borger og samfundsøkonomien
1 indlæg

Jeg forstår det ikke
2 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mobiltelefonen bliver et mere og mere udbredt arbejdsredskab for ledere og medarbejdere i alle...

Med indførelsen af et centralt device mangagement værktøj har Novo Nordisk forenklet den globale...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.