Sådan tvangsfjerner du folks Facebook-fotos af dig

Uønskede tekster og billeder af dig kan tvangsfjernes fra nettet, hvis den dataansvarlige ikke vil gøre det frivilligt. Læs her hvordan.

Artikel top billede

Har du til din egen overraskelse oplevet at blive fotograferet med en minibar placeret mellem fortænderne i en swimmingpool, mens du har lyserøde badedyr snøret til alle frie lemmer for derefter at se dette lidet flatterende billede florere på Facebook?

Så er der håb at hente hos Datatilsynet, som årligt modtager dynger af spørgsmål om uønskede billeder og personlige oplysninger på blogs, hjemmesider og på sociale netværkssites som Facebook.

Henvendelserne drejer sig især om sletningen af disse uønskede oplysninger og billeder, som kan være noget af en kamp at skulle igennem, hvis ikke afsenderen er til at tale med.

"Principielt skal man altid starte med at henvende sig til den dataansvarlige," fortæller kontorchef i Datilsynet, Lena Andersen til Computerworld.

Billeder kan tvangsfjernes

Hun forklarer, at den dataansvarlige er den person, der uploader oplysninger og billeder, og at tilsynet er i løbende kontakt med Facebook.

Hvis denne første metode ikke virker, så kan Datatilsynet kontaktes. Og i en række konkrete sager har anmelderen sammen med Datatilsynet og med udgangspunkt i persondatalovens paragraf 6, stk. 1, nr. 7 fået medhold i, at billeder og uønskede oplysninger bliver tvangsfjernet fra nettet.

"Hvis du føler, at dit billede er ude på nettet mod din vilje, så har du en god sag med hensyn til at få det fjernet igen," siger Lena Andersen fra Datatilsynet.

"Såfremt billedet og oplysningerne er stærkt krænkende eller injurierende, så er det derimod en sag for politiet," oplyser Lena Andersen.

Nordmænd vil slettes fra nettet

Det er langtfra kun i Danmark, at uønskede oplysninger sejler rundt på hjemmesider.

I Norge har regeringen stukket det lokale Datatilsyn tre millioner kroner ekstra om året, der blandt andet bliver brugt til oprettelse af hjemmesiden Slettmeg.no, skriver Computerworlds norske søsterblad.

Nordmænd kan på Slettmeg.no (med offentlig lancering til marts) finde slette-oplysninger og henvende sig til chatkonsulenter for at få gode råd og tips til, hvordan deres navne, personoplysninger og fotografier af dem kan blive fjernet fra nettets overflade.

Læs mere på hjemmesiden

Den slags tiltag er der ikke umiddelbart planer om i Danmark, selvom blandt andre Forbrugerrådet og Datatilsynet på deres respektive hjemmesider fortæller om, hvilke rettigheder borgere har med hensyn til at få fjernet personhenførbart indhold på nettet.

Datatilsynet oplyser i denne sammenhæng, at tilsynet også får et hav af spørgsmål fra borgere om, hvem de kan udlevere CPR-numre til. Til det formål har Datatilsynet udarbejdet en vejledning til de undrende borgere, så de selv kan finde oplysningerne online.

Teksterne og navigationen på Datatilsynets hjemmeside er på nuværende tidspunkt under forbedring, så den nyeste praksis også kommer med, og informationen dermed bliver mere tilgængelig for borgerne.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos