Kritik: Kommuners fusk ødelægger konkurrencen


Publiceret d. 18. januar 2010 kl. 15.05 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Leverandøren Silkeborg Data lufter offentligt sin frustration i sagen om de 28 kommuner, der har købt KMD-systemer uden at gå i udbud.

"Som virksomhedsleder og i særdeleshed som skatteborger synes jeg, at det her er ærgerligt," siger administrerende direktør Brian Busk fra Silkeborg Data.

Selskabet vandt for nylig et udbud i Middelfart Kommune, hvor der blev indgået en samlet aftale om økonomi-, løn- og vagtplanløsninger, hvor Fujitsu leverer økonomisystemet Prisme og Silkeborg Data lønsystemet Silkeborg Løn.

"Jeg synes, at det er brandærgerligt, at kommunerne ikke mere intensivt jagter at få den bedste vare til den laveste pris," siger direktøren.

Bremser for den fri konkurrence
Han mener, at det er direkte konkurrencehæmmende.

"Og det er rettet mod både dem, der ikke går i udbud og dem der tilbyder dem nogle forhold der gør at det er attraktivt ikke at gå i udbud," siger Brian Busk.

Beregninger viser, at skatteborgerne har tabt op imod 200 millioner kroner ved de mange manglende udbud.

Men det er lav sat, vurderer Brian Busk.

"Jeg vil tro, at de 200 millioner kroner kun er toppen af isbjerget, fordi det er en beregning lavet på baggrund af et bestemt udbud, så jeg tror faktisk det er mange flere kroner, vi skattemæssigt går glip af," siger direktøren.

Han understreger, at såfremt der vitterligt kun var én leverandør var det en anden sag.

"Men det tror jeg ikke er tilfældet i ret mange sager. I hvert fald ikke dem, hvor det er økonomisystemer og lønsystemer. Der er faktuelt konkurrence på tingene," siger han.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan kommunerne frit kan sjofle med udbudsreglerne uden hverken Konkurrencestyrelsen eller Klagenævn for Udbud kan gribe markant ind.

Dog har økonomi og erhvervsminister Lene Espersen (K) fremlagt et lovforslag, der fremadrettet giver mulighed for sanktioner over for syndere.

"Jeg glæder mig til sanktionerne kommer. Man kunne drage analogien og forestille sig trafikken herhjemme, hvis der ikke var sanktionsmuligheder, men kun færdselsregler."

"Så ville der også eksistere en vis grad af anarki," siger Brian Busk.

Politikere er begyndt at interessere sig for sagen. Blandt andet har Dansk Folkeparti afkrævet indenrigsminister Karen Ellemann en redegørelse.




Kommentarer - Debatoversigt


Fuldstændigt rigtigt...
1 indlæg

Jeg har sniksnakket med forskellige mennesker om det her, og det ser ud til, at de der sølle 200 millioner kun er toppen af isbjerget, som manden fra Silkeborg siger.

Det drejer sig om fusk mellem "gamle venner" for milliarder. Og for at det ikke skal være løgn, så er der adskillige steder, hvor kommunernes juridiske afdelinger simpelthen har givet op (no shit) overfor de mange kontrakter fra KMD og simpelthen bare skriver under på dem uden at læse dem.

Flot, ikke? Og jo, jeg vil gerne give navne på disse kommuner til konkurrencemyndighederne, hvis de ringer, men ikke til andre .

Det er HELT vildt, hvad KMD har skrevet ind i sine kontrakter efterhånden, og de er sluppet afsted med det pga "gamle venner"-syndromet og fordi de nærmest betragtes som en kommune ligesom de øvrige kommuner.

Men det er de ikke. De er nu en superstor biks, der drives af en kapitalfond, der har fat om diverse ting på cheferne i KMD, så de bliver tvunget ud i stedse værre malkning af vore offentlige institutioner.

Dybt uetisk, hvis nogen gider spørge mig.

Når I så engang er færdige med at forarges over kommunernes svineri med vore penge kan I jo gå videre til f.eks. vores elendige ministerium for IT og andet halløj, hvor der fan'me holdes månedlige budgetmøder, hvor der bliver stillet spørgsmål (som i: aktive, lidt undrende) spørgsmål til de af deltagerne, der er bagud med at få brugt de penge de har fået tildelt på budgettet.

Og det sker OGSÅ i finansministeriet, iøvrigt.

Hvis en IT-løsning kun koster 10-30 millioner tøver de meget længe derinde i de to ministerier med at tage den. Faktisk venter de pudsigt nok til der kommer et bud på en halv milliard eller deromkring før de slår til.

Jo mere jeg taler med folk, der har med det her at gøre i det offentlige, jo værre bliver det. Og det skyldes jo, at der er ALT for mange penge i det offentlige, som de har svært ved at få brugt.

Mvh.

Mogens

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

360° er en integreret produktsuite til informationshåndtering og indeholder moduler til...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.