Professor Mogens Kühn Pedersen fra Institut for Informatik ved Copenhagen Business School og formand formand for Dansk Standards udvalg for OOXML er en blandt flere deltagere i en afsluttende høring om åbne dokumentstandarder med hovedvægten lagt på ODF. Foto: Torben Klint.

Åbne standarder på tærsklen til endelig afgørelse


Publiceret d. 11. januar 2010 kl. 15.58


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Open Office 6.jpg
Tidslinje for dokumentstandarder:

Maj 2006: Standardorganisationen ISO standardiserer dokumentformatet ODF. Den senere version 1.2, som er det hyppigst brugte ODF-format, er endnu ikke standardiseret. Forretningsverdenen rynker efterfølgende på næsen af formatet

Juni 2006: Et enigt Folketing vælger at indføre åbne standarder i den offentlige sektor efter forslag fra De Radikales Morten Helveg Petersen. Udover dokumentstandarderne ODF og OOXML drejer det sig om seks andre hovedområder

Marts 2008: OOXML bliver ISO-standardiseret efter en heftigt overvåget og debatteret standardiseringsproces, hvor det tidligere Microsoft-format beskyldes for at indeholde lukket kildekode. Danmark siger også ja, efter dyb splittelse i OOXML-udvalget.

December 2008: Videnskabsministerens ekspert-gruppe peger på, at der både skal være plads til ODF og OOXML i den danske offentlige sektor.

Juni 2009: Dokumentafgørelsen udskydes til november 2009

August 2009: Konkurrencestyrelsen kalder ODF og OOXML for umodne, og styrelsen anbefaler begge formater til brug i den offentlige sektor.

November 2009: Efter langvarig debat om vedtagelsen af de åbne standarder i Danmark, bliver afgørelsen endnu engang udskudt af Helge Sander, fordi han blandt andet vil have undersøgt omkostningerne i kommunerne ved indførelsen af ODF.

Inden politikerne på Christiansborg endnu engang sætter hinanden stævne fredag 29. januar for at diskutere og stemme om indførelsen af dokumentstandarderne ODF eller OOXML - eller begge formater - i den offentlige sektor, har et tidligere medlem af Folketinget inviteret alle interesserede parter til format-debat i Folketinget.

Det drejer sig om europaparlamentarikeren Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, som 22. januar, en uge inden dokumentafgørelsen i Folketingssalen, har indkaldt til en høring med fokus på ODF, som partiet flere gange offentligt har ytret støtte til.

"Høringen afholdes med henblik på at samle Folketingets partier om det rigtige valg af åbent dokumentformat," hedder det blandt andet i Dansk Folkepartis pressemeddelelse.

Programmet er stærkt præget af erfaringer med ODF i blandt andet Belgien og Holland samt i Lyngby-Taarbæk lommune og i Region Midtjylland, mens Microsoft også har fået lov til at kommer til orde for at advokere for et parløb mellem ODF og det Microsoft-initierede OOXML i det offentlige Danmark.

Veteranerne dukker op
Om debatten med vægten lagt på ODF vil flytte politiske stemmer inden den egentlige debat fredag 29. januar er yderst tvivlsomt.

Alligevel vil de to eneste it-politiske ordførere, der har været med fra starten af standarddiskussionerne i 2006, Michael Aastrup Jensen fra Venstre og Per Clausen fra Enhedslisten deltage i Morten Messerschmidts høring.

"Jeg har sat kryds i kalenderen, selv om denne sag efterhånden er ved at være godt belyst. Det må være en af længst levende politiske debatter i Danmark, og det siger ikke så lidt. Undervejes har vi jo været præsenteret for mange ekspert-rapporter, høringer og er blevet bombarderet med mails fra lobbyister," siger Michael Aastrup Jensen, der nedtoner betydningen af den efterfølgende afstemning ugen efter høringen.

"Vi skal 29. januar stemme om en tekst, en hensigtserklæring, der pålægger regeringen at handle inden for et givent antal måneder eller år. Det er ikke et egentligt beslutningsforslag," siger Michael Aastrup Jensen, som selv har været fortaler for et parløb mellem ODF og OOXML.

Han forklarer, at selve teksten vil blive udarbejdet af Folketingspartierne frem til selve afstemningen, der bliver afholdt ugen efter Morten Messerschmidts standard-høring.

Enhedslisten blæser til kamp mod monopolet
Også Enhedslistens Per Clausen vil varme op til selve afstemningen med ODF-høringen på næste fredag.

"Jeg forventer ikke at høre noget nyt, men forventer derimod, at vi kan lægge låg på sagen efter høringen," siger Per Clausen.

Det gør ikke det store indtryk på it-ordføreren fra Enhedslisten, at blandt andre den norske konkurrencestyrelse i november pegede på et parløb mellem ODF og OOXML i Norge for "ikke at komme til at satse på den forkerte hest."

"Både den norske og den danske konkurrencestyrelse kapitulerer jo på forhånd over for pengestærke Microsoft. Man kan jo ikke være sikker på, at OOXML ikke vinder på den lange bane, fordi Microsoft har mange ressourcer til at køre deres kampagne," siger Per Clausen.

"Vi må derfor som politikere gøre et fair forsøg på sammen med vores allierede at sikre, at vi får den bedste løsning," siger Per Clausen, som selv vil stemme for indførelsen af ODF som den eneste dokumentstandard i det offentlige Danmark.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

ISO 27001 er internationalt anerkendt som en struktureret metodologi til informationssikkerhed og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.