Er kommunerne på vej mod en fælles cloud-løsning?

Megatrenden i datacentret er at konsolidere sine virtualiserede servere og outsource driften til en ekstern leverandør.

Det ved man også i de 98 danske kommuner, og eksempelvis Århus er allerede godt i gang med årlige outsourcing-besparelser på to millioner kroner, mens landets største kommune, København, har forsøgt at outsource it-driften uden held. På grund af for dårligt kvalificerede tilbud har kommunen derfor valgt fortsat selv at stå for driften i kommunens interne Koncernservice.

Det presserende spørgsmål i denne sammenhæng er, om skævvridningen af it-driften og ikke mindst -omkostningerne i kommunerne kunne forbedres, hvis der på landsplan blev dikteret en yderligere konsolidering, så alle landets kommune-servere kom på samme niveau og skulle køres fra et centralt, kommunalt it-center.

Det kommunale it-center ville være i stil med visionerne for Statens IT, som på nuværende tidspunkt står for drift, vedligeholdelse og brugeradministration for otte ministerier.

Kongstanken bag den store, kommunale it-sammenlægning skulle også være i lighed med de oprindelige visioner for Statens IT: At opnå økonomiske stordriftsfordele, bedre support og mere stabil drift.

"Tanken med et Kommunernes IT er nærliggende, især hvis det vil vise sig at konstruktion som svarer til Statens IT kan levere billigere og bedre driftsløsninger, end kommunernes nuværende egenproduktion. Men indtil videre har vi bare lænet os lidt tilbage og kigget på Statens IT, som desværre ikke er kommet videre heldigt fra start," siger konsulent i Michael Hald fra Kommunernes Landsforening (KL).

Den knap så heldige start er ifølge Michael Hald den lange række af problemer med Statens IT, som har gjort, at det statslige it-organ igennem flere måneder har gennemgået drastiske nedskæringer og slankekure på stribe i forhold til den oprindelige plan.

"Med centralisering af servicen i den enkelte kommune er der grund til at tro, at kommunernes driftsenheder i gennemsnit er større end statens, og er måske derfor billigere per arbejdsplads. Når Statens IT er i luften, og vi kender vilkår og priser, kan det være interessant at lave en beregning for en tilsvarende løsning i kommunalt regi," forklarer Michael Hald.

Forskellige arbejdsopgaver
Han understreger samtidig, at kommunerne også er radikalt anderledes end staten på en lang række andre områder, hvorfor man ikke bare kan overføre den statslige model til kommunerne.

Først og fremmest går cirka halvdelen af de kommunale it-budgetter på groft udregnet fem milliarder kroner til den nu privatiserede KMD-koncern, som servicerer landets kommuner med op mod 600 forskellige systemer inklusive blandt andet pension og løn.

"Staten har jo eksempelvis kun ét system til udstedelse af kørekort, hvorimod kommunerne opererer på et frit varemarked med mange forskellige systemer, der dog er stort set ensartede, fordi de skal kunne servicere borgerne i forhold til lovgivningen," forklarer Michael Hald.

Konkurrence gavner kommunerne
Lovmæssigt er alle kommuner således forpligtet til at have stort set de samme løsninger til forskellige borgerområder som eksempelvis skoler, ældre og miljø, men alligevel bestemmer de selvstyrende kommuner suverænt over hvilke it-løsninger og -leverandører, de vil gøre brug af.

Fortsættes ...