Vi banker briterne og tyskerne på bredbånds-mål

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil i morgen på et pressemøde offentliggøre resultatet af Højhastighedskomiteens arbejde.

Komiteen vil ifølge Computerworlds oplysninger blandt andet anbefale, at otte af 10 danskere bør have adgang til mindst 50 megabit-bredbånd i år 2013, mens de resterende bør være sikret mindst 10 megabit.

Dermed præsenterer Højhastighedskomiteen en ambition, der klart overgår de mål, som briterne og tyskerne har opstillet.

Også selvom Højhastigheds-komiteen ikke finder det nødvendigt at bruge offentlige midler til at bygge infrastrukturen. Helge Sanders nedsatte gruppe vil anbefale, at markedet skal drive danske udbygning af infrastrukturen.

Briterne indfører en forsyningspligt på to megabit i 2012, mens Tyskland vil sikre 50 megabit til 75 procent af befolkningen i 2014.

Teleanalytiker Brian Troelsen fra analysehuset IDC ser Højhastighedskomiteens anbefaling som ambitiøs sammenlignet med de to lande.

"Det er modigt og fornuftigt," siger han om Højhastighedskomiteens bredbåndsmål.

Han hæfter sig specielt ved, at den danske målsætning gælder 2013, mens andre lande har opstillet mål på længere sigt.

"Det er altid meget nemt at komme med store ambitioner på lang sigt, men det er mere bindende, når man kommer med måske lidt mindre ambitioner på kort sigt. Så hvis man ser det som godt, at vi skal have høje båndbredder, så er det positivt, at ambitionen er på kort sigt," siger Brian Troelsen

Den svenske regering har også udfærdiget en bredbånds-målsætning, men svenskerne har valgt en længere tidshorisont. 40 procent af svenskerne skal have adgang til 100 megabit i 2015, mens 90 procent af svenskerne skal have adgang til denne hastighed i 2020.

"Når jeg ser på de andre lande, så synes jeg ikke, at det er uambitiøst. Det kan godt være, at andre er mere ambitiøse på hastighed på længere sigt, men det er den nemme - og uforpligtende - måde at gøre det på," forklarer Brian Troelsen.

Professor: Vi skal have fiber
Jan Damsgaard, der er professor på Copenhagen Business School, mener dog, at det er forkert at tale om hastigheder. I stedet burde rapporten anbefale en investering i fiber-teknologien, mener han. Jan Damsgaard ser flere ulemper ved at lave en hastighedsmålsætning.

"Dels er det ikke et højt mål, de sætter sig, og dels har det også noget at gøre med, at båndbredde målt i megabit per sekund som sådan ikke er interessant i forhold til at se på, hvilken infrastruktur man får på plads i stedet for," siger han.

Ifølge ham er det problematisk, at Højhastighedskomiteen opstiller mål, som TDC's nuværende kobbernet i vid udstrækning kan nå.

"Vores evne til at få mere ud af kobberet vil blive ved med at vokse, men spørgsmålet er, om der ikke kommer et knæk på et tidspunkt, hvor vi skal bruge meget mere," siger Jan Damsgaard.

Professoren vurderer, at danskerne ikke kommer til at stå med et båndbredde-problem, hvis Danmark etablerer en fiberinfrastruktur.

"Hvis man graver fiber ned, så kan man øge båndbredden relativt hurtigt, hvis man får brug for det," siger han.

Fortsættes ...