ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Forrige år fik Sitecore flere prominente kunder på sin CMS-platform, herunder Folketinget og Lego.
Samtidig fastholdt firmaet sine aftaler med store kunder som Københavns Kommune og Siemens Enterprise.
"Vi har haft et godt år, og ifølge årsregnskabet er der, da noget som tyder på, at vi gør det rigtige. Vi har fokus på vores kerneprodukt, men samtidig er vi hele tiden i gang med en videreudvikling af fremtidens websites," siger Michael Seifert, administrerende direktør for Sitecore.
Men hvad er egentlig grunden til, at der er så mange store firmaer og organisationer, der vælger Sitecore som deres CMS-løsning?
Peter Sejersen fra det danske CMS-analysehus J. Boye moderer en erfa-gruppe om Sitecore og mener, at en af grundene er den umiddelbare brugervenlighed, der er på Sitecores platform. Derudover mener Peter Sejersen, at Sitecore har nogle dygtige partnere.
"Mange af Sitecores partnere er rigtig erfarne. De har gennemført store projekter, og de er gode til at byde på opgaver. Til sammenligning har mange open source-partnere typisk mindre erfaring med store projekter og færre ressourcer til at lave gode tilbud.," siger Peter Sejersen.
Rift om værdien af det nye OMS-system
Et andet tiltag, som Sitecore er kommet med det forløbne år, er deres Online Marketing Suite. Det er et business intelligence-værktøj, der er integreret ind i CMS-platformen. Men suiten har fået nogle hårde ord med på vejen af J. Boye.
"Sitecore har lige annonceret sin første kunde på det meget promoverede Online Marketing Suite. Til min overraskelse var det en offentlig kunder - Forbrugerstyrelsen - og jeg kan kun forestille mig, hvor lettede Sitecore er for endelig at have en rigtig OMS reference," skriver Janus Boye på firmaets blog
Tidligere har Peter Sejersen fra J. Boye været forholdsvis kritisk over for Sitecore OMS, som han ikke mener, er det gennembrud, som Sitecore selv mener, at værktøjet er.
Men det er dog ikke alle, der er enige med analysen fra J. Boye. På samme blog fra J.Boye er der flere kommentarer fra blandt andet firmaer, der implementerer CMS-systemer, der er af anden opfattelse end Peter Sejersen.
"Peter, jeg er overrasket over din blog specielt efter, at jeg gav dig et link til min egen blog, der udpensler, at Sitecore OMS er mere end blot et integreret web analyse-værktøj. [...] De meget positive reaktioner fra mine kunder fortæller mig, at de virkelig forstår potentialet i Sitecore OMS. [...]," skriver John Austin, der på det tidspunkt var vicedirektør i Falcon Software, et canadisk softwarehus, der implementer CMS-løsningerne Ektron, Sitecore, Kentico og Sitefinity. I dag er John Austin regionalchef for Sitecore i Canada.
Fortsættes ...



