Ballmer: Microsoft bliver i Kina

Kina er en potentiel guldkalv, og derfor har Microsoft ingen planer om at trække sig ud trods den voksende censur-skandale.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsoft har ingen planer om at trække sig ud af Kina, lyder det softwaregigantens administrerende direktør, Steve Ballmer.

"Vi har været ret klare omkring det, at vi vil gøre forretninger i Kina," sagde administrerende direktør for Microsoft, Steve Ballmer, under et interview med CNBC.

Men hans håb om, at markedet i Kina kan generere en voksende omsætning for virksomheden, ser ud til at være hængt op på en problematisk knage: et fald i pirat-virksomhed og tyveri af intellektuel ejendom.

"Kina burde kunne give anledning til vækst," sagde Steve Ballmer. "Beskyttelsen af intellektuelle rettigheder i Kina er meget, meget svag. Helt forfærdelig… Vi importerer en del ressourcer fra Kina, men de ting, amerikanske virksomheder kan sælge - farmaceutiske produkter, medie, software - det handler alt sammen om intellektuel ejendom og design, og den slags betaler man ikke for i Kina. Det bliver nødt til at ændre sig."

Det, at han nævner problemet med tyveri af intellektuel ejendom, peger mod de større udfordringer, som Microsoft vil komme til at stå over for, hvis virksomheden beslutter sig for at forlade Kina. Microsoft har bekæmpet software-tyveri i landet i årevis, og hvis virksomheden forlader Kina vil det være det samme som at give op og tillade, at produkt-pirateriet kan fortsætte uhindret.

Steve Ballmer kommer ikke ind på emnerne censur eller menneskerettigheder, som Google har gjort til sit hovedfokus i forholdet til Kina.

Tirsdag fortalte Google, at virksomheden planlægger at stoppe censuren af søgeresultater i Kina efter opdagelsen af tyverier af intellektuel ejendom under et "sofistikeret cyber-angreb", der havde sit udgangspunkt i Kina.

Derudover har Google fundet ud af, at flere menneskerettighedsforkæmpere har fået deres Gmail-konti hacket. Virksomheden anerkender, at den af samme grund nok ikke vil være velkommen i Kina længere.

Microsoft og Google er, sammen med mange andre virksomheder, blevet kritiserede for at underlægge sig Kinas censur-regler for at få adgang til at gøre forretninger i landet.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Sydjylland

    Zealand Business College

    Faglig teamleder til IT Drift & Support

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S