Kina: Google-angreb er da ikke noget særligt

Hvilket Gmail-hack? Den kinesiske presse har sin egen - eller myndighedernes - vinkel på sagen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: De kinesiske statslige medier fremlægger Googles trussel om at forlade Kina som en rent kommerciel sag. De kinesiske myndigheder arbejder tilsyneladende på at begrænse den diskussion om krænkelse af menneskerettigheder, som Google har rejst.

Google meddelte i sidste uge, at selskabet var blevet ramt af hackerangreb fra Kina, som hovedsagligt sigtede efter at bryde ind i Gmail-konti tilhørende kinesiske menneske-rettighedsaktivister, og at virksomheden muligvis vil lukke sine kontorer i Kina som resultat.

I meddelelsen, der er den første af sin art fra en større amerikansk internetvirksomhed med forretning i Kina, fortalte Google, at andre faktorer i en sådan beslutning inkluderer et stigende antal forsøg på at begrænse ytringsfriheden på nettet.

Stort set ingen omtale i Kina

Men mens meget af den vestlige pressedækning af Googles udspil har fokuseret på disse politiske følsomme udtalelser, har kun få kinesiske medier overhovedet nævnt dem.

De fleste, der i det hele taget nævner hackerangrebet på Gmail, gør det uden at uddybe og udelader således detaljer, der kunne drage uønsket negativ opmærksomhed fra de kinesiske myndigheder.

"Adskillige dage efter Googles offentliggørelse er der tilsyneladende færre Google-relaterede artikler og ledere i Kina, der inkluderer bredsider mod internet-censur," skriver David Bandurski, der er forsker ved universitetet i Hongkong, i et blogindlæg søndag.

"Dette kan antyde, at der er kommet direktiver fra propaganda-ministeriet til redaktørerne om at tone debatten ned."

Lodret ordre fra den politiske top

De kinesiske journalister og redaktører kan blive straffet af myndighederne for at offentliggøre artikler om følsomme politiske emner. De får nogle gange ordrer om ikke at skrive om følsomme emner eller kun at offentliggøre den officielle vinkel på en sag.

Kinas statsstyrede medier har i stor udstrækning afvist de politiske problemstillinger, som Googles udtalelse rejser.

En kronik i avisen China Daily, langer ud efter Googles motto, "do no evil," som den kalder hyklerisk, og antyder, at virksomheden bruger mottoet som et dække for at forlade landet af rent forretningsmæssige årsager.

En rapport om Googles udspil fra den statslige nyhedstjeneste Xinhua kalder det "upassende at blæse sagen ud af proportioner eller at forvandle den til en politisk sag."

Xinhua-rapporten omtaler hackerangrebene på Google, men nævner hverken Gmail eller menneskerettighedsaktivister som mål for angrebene.

Hacker-angreb er da meget almindelige

Hackerangreb betegnes som almindelige, og det er ifølge rapporten "langt ude" at kaste skylden for dem på Kina, noget Google dog heller ikke eksplicit har gjort.

En talskvinde for Google siger, at motivationen bag virksomhedens udtalelse ikke var finansiel.

"Selvom vores omsætning fra Kina er stort set ubetydelig, så har vi lige haft vores bedste kvartal nogensinde. Den omsætning kommer i øvrigt primært fra eksportsektoren - med andre ord fra kinesiske virksomheder, der annoncerer internationalt på Google," skriver hun i en e-mail.

Nyhedsartikler om Google på privatstyrede kinesiske nyhedssites er heller ikke kommet meget ind på begrænsningerne af ytringsfriheden eller de påståede hackerangreb på menneskerettighedsaktivister.

Myndighederne kan have beordret nyhedsportalerne til at nedtone borgerretsemnet, men det er også muligt, at portalerne udøver selvcensur, vurderer Jeremy Goldkorn, der er stifter af bloggen Danwei.org.

Google blev et af de mest diskuterede emner på den lokale portal Sinas mikroblogging-tjeneste inden for få timer efter den amerikanske virksomheds udtalelse i sidste uge, men Sina slettede hurtigt emnet fra listen, påpeger Goldkorn.

"Portalerne og de kinesiske websites er selv overordentligt gode til selvcensur. Man er klar over, at det er en følsom sag," fortæller han.

Kinas udenrigsministerium svarede i sidste uge på Googles udspil med en udtalelse om, at det kinesiske internet er åbent, og at udenlandske internetvirksomheder er velkomne til at gøre forretninger i Kina under gældende kinesisk lov.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S