IBM har brugt sit eget Lotus-brand og lånt lidt fra Microsoft og lidt fra Apple i navngivningen af Lotus Notes-klienten i skyen.

Derfor har IBM stjålet Microsofts cloud-navn


Publiceret d. 20. januar 2010 kl. 09.45 | Antal kommentarer (4)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Ed Brill
Edward R. Brill fra IBM:

""Der er simpelthen for mange problemer med at blive enige om standarder, og derfor har alle selskaberne deres egen tilgang til skyen. På den måde er markedet endnu ikke modent, fordi leverandørerne stadig kigger på ting som omkostninger og infrastruktur."

Sky_cloud_mail_brev_ballon_top
Cloud computing
Cloud computing er en betal-for-forbruget-model, hvor internettet bruges til at levere applikationer, platform eller infrastruktur fra et skalerbart datacenter, hvor serverressourcerne bliver delt mellem flere kunder.

5 fordele ved cloud computing:
- Minimal it-drift fra kundens side
- Altid adgang til applikationer via internettet
- Massive miljøbesparelser ved outsourcing af ens it-drift til skyen
- Betaling for det reelle forbrug - ellers gratis applikationer ved reklamefinansierede ved brug af reklamefinansierede tjenester
- Hurtig skalering af ens ressourcer - eksempelvis ved en eksplosiv stigning i antallet af besøgende på ens hjemmeside

5 ulemper ved cloud computing:
- Manglende samarbejde mellem cloud-udbydere
- Ofte en svag eller ikke-eksisterende kundeservice
- Samlebånds løsninger giver lille mulighed for forhandlinger af særlige vilkår
- Usikkerhed om cloud-standarder og deraf følgende skepsis omkring, hvordan man sikkert kan flytte data rundt mellem forskellige cloud-leverandører
- Udfordringer med it-politiker hos flere leverandører som eksempelvis geografisk placering af data og sikring af kundernes hemmeligholdelse af data

Tre cloud-leveringsmodeller:
Software as a Service (SaaS)
Applikationslevering via internettet - eksempel: Google Apps.

Platform as a Service (PaaS)
Platform til udbud af kundeskabte applikationer - eksempel: Microsoft Azure.

Infrastructure as a Service (IaaS)
Leje af infrastruktur som storage, netværkskapacitet og andre fundamentale computerressourcer - eksempel: Amazon Web Services.

 
 
Orlando, Florida: Går den, så går den.

Det var tankegangen bag IBM's navngivning af sin cloud satsning LotusLive, hvor kunder kan leje IBM's Lotus-software så som Notes-mail og -kalenderservice samt en lang række samarbejdsværktøjer via nettet.

Navnet Live minder ellers i umiskendelig grad om Windows Live, der er navnet på IBM-konkurrenten Microsofts online-univers til private brugere, hvor man blandt andet finder Hotmail, kalenderfunktioner og en lang række andre cloudbaserede tjenester.

"Kunderne var bekendte med Live-navnet som et cloud-koncept. Vi fandt ud af, at Microsoft ikke havde trademarket Live, og så kunne vi jo bruge det," fortæller Edward R. Brill, der er director for product management hos Lotus Software-gruppen, til Computerworld på IBM's 17. Lotus-konference, der bliver afholdt i Orlando, Florida i denne uge.

Han sammenligner Live-tyveriet med Office-navnet, som Microsoft døbte sin kontorpakke i starten af 1990'erne.

I softwaresammenhæng er det engelske ord for kontor siden blevet synonymt med en samling af dokument-, regneark og præsentationsværktøjer som eksempelvis Sun Microsystems har benyttet sig af med OpenOffice og StarOffice.

Cloud-markedet mangler modenhed
Bortset fra ligheden i cloud-navnet erkender Edward R. Brill, at de store cloud-udbydere som IBM og Microsoft samt andre spillere som Amazon og Google har meget forskellig tilgang til skyerne - inklusiv standarder, hvilket holder mange potentielle kunder fra at leje software over nettet og smide data op i en fælles data-sky.

Kunderne er simpelthen skræmte over manglende gennemsigtighed, den generelle sikkerhed og ikke mindst, om de kan skifte leverandør og samtidig trække alle data med sig i skiftet.

VMware-boss Paul Maritz har sammenlignet leverandørbindingen med den klassiske rocksang Hotel California, hvor der bliver sunget "You can check out anytime you like, but you can never leave".

Der mangler cloud-standarder
"Det er en fair observation at sige, at der mangler cloud-standarder på rigtig mange områder," erkender Edward R. Brill over for Computerworld.

Han fortæller, at de store spillere flere gange har sat sig sammen for at kigge på standardiseringen, uden der er sket meget på området.

Det er blevet ved fedtspillet, selv om alle leverandørerne kunne vinde kunder på cloud-standarder.

"Der er simpelthen for mange problemer med at blive enige om standarder, og derfor har alle selskaberne deres egen tilgang til skyen. På den måde er markedet endnu ikke modent, fordi leverandørerne stadig kigger på ting som omkostninger og infrastruktur," fortæller Edward R. Brill.

IBM prøver med hybrid-model
IBM har valgt en hybrid-model i skyen, fordi selskabet står relativt stærkt i offline-verden med sin Lotus-portefølje.

Med hybrid-model forstås, at IBM's Lotus Software både kan installeres og køres lokalt på egne servere som eksempelvis Notes-klienten, eller tilgås via nettet i Lotus Live.

Samtidig har IBM i lighed med Microsofts Azure-platform valgt, at cloud-kunderne skal kunne arbejde offline, hvilket ikke er tilfældet med alle applikationer fra en cloud-udbyder som eksempelvis Google.

"Offline er stadig meget vigtigt, for det er jo ikke altid, at man kan komme på nettet. Og det gælder nok også for vores kunder," understreger Edward R. Brill.

IBM: Man skal kunne tale med mennesker
I skyen har IBM også valgt at satse på salg og support af Lotus Live-licenser til virksomheder med kun 50 medarbejdere, som kan få adgang til Notes-klienten installeret lokalt, web- og mobil-adgang.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2






Kommentarer - Debatoversigt


Varemærke eller bare et ord?
1 indlæg

Genial navngivning
3 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Overblik: Politiets nu skrottede Polsag-projekt bliver den seneste i rækken af offentlige it-skandaler. Projektet koster skatteyderne flere hundrede millioner kroner.
3. februar 2012 kl. 16.05 | læs »

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?
2. februar 2012 kl. 15.58 | læs »

CSC har absolut ingen kommentarer til beslutningen om at lukke Polsag, som CSC har udviklet på i mange år.
3. februar 2012 kl. 14.42 | (1) | læs »

Politiets store prestige it-projekt skulle ruste landets betjente til tænderne, men endte med at ryge i skraldespanden sammen med ekstra million-regninger.
3. februar 2012 kl. 15.59 | (1) | læs »





 
White papers
Software AG's principprogram for cloud computing drejer sig om samarbejde i en ekstrem grad.  ...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

I dette white paper kan du læse om, hvordan en verden, der er 100 procent weborienteret, er ideel...

 


Mest læste seneste uge

Det lykkedes en pensioneret politimand at fravriste Microsoft-svindlere de penge, som de havde lokket ud af ham. Se her, hvordan han gjorde.

Det hidtil største malware-angreb på Android er i fuld gang. Millioner af Android-brugere kan være blevet ramt af ny trojaner.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Politiet dropper det skandaleramte Polsag. Systemet har løbene været ramt af forsinkelser. For halvandet år siden var budgettet overskredet med omkring 100 procent. I dag er status ukendt.