Artikel top billede

Sanders sikkerhedsfolk: Slut med luftig teori-snak

Helge Sanders it-sikkerhedskomité skal fortsætte arbejdet i endnu tre år. Nu skal der fokuseres på løsninger frem for teori, lyder det fra formanden.

Der er afsat penge på finansloven til, at regeringens it-sikkerhedskomité kan fortsætte endnu tre år.

På Dansk IT's årlige sikkerhedskonference, der for 23. gang afvikles i disse dage, fortalte komiteens formand, Linda Nielsen, om fremtidsplanerne. Og der blev lagt op til en langt mere offensiv stil i 2010 og frem.

Intensionen er stadig, at komiteen skal være brobygger mellem private aktører og staten med dialog og debat som de bærende værktøjer, men stilen skal være mere kontant.

"Vi vil et spadestik dybere," fortalte Linda Nielsen, dr. jur. på Københavns Universitet og formand for komiteen.

"Vi vil se på løsninger frem for teori."

Tre fokusområder

Man har valg tre fokusområder, som den røde tråd i komiteens arbejde, der vil rette lyset mod adfærds-, tekniske -, og regelbaserede tiltag, fortalte hun.

Med sin baggrund som jurist ligger de regelbaserede tiltag Linda Nielsens hjerte nært.

"Langt de fleste it-spørgsmål er globale, og derfor er lovgivning næsten umulig. Det handler derimod om at placere ansvar hos de rigtige instanser. På den måde kommer reglerne til at give mening, blive accepteret og derved blive vores ven. Det kræver, at it-folket tager ansvaret alvorligt," sagde hun.

"Samtidig skal der være en balance mellem sanktion og handling. Det nytter ikke noget, at man udelukker brugerne fra nettet efter tre uheldige handlinger. Det er en alt for hård straf," lød det.

"Det er heller ikke en løsning, at internetudbyderne pålægges at blokere for eksempelvis Pirate Bay. Der skal findes andre værktøjer."

Linda Nielsen gav desuden udtryk for, at det er vigtigt, at vi bruger store sammenslutninger som eksempelvis EU til at styrke sikkerheden over grænserne for at opnå resulteterne.

Ansvaret ligger også hos brugerne

Ansvaret blandt brugerne skal blandt andet styrkes ved at gøre problemstillingerne mere konkrete.

"Snakken om privatlivets fred skal eksemplificeres. Det er umuligt at tage stilling til de overordnede og generelle termer, fordi de forskellige situationer skal behandles forskelligt og kræver forskellige løsninger."

"Det vil blandt andet stille krav til tjenesterne," fortsætter hun.

"Ingen brugere læser 40 siders brugerbetingelser, når de melder sig til et socialt netværk. Man bliver nødt til at harmonisere og udspecificere, så den enkelte er klar over, hvad vedkommende går ind til. Og privatlivets fred skal altid tænkes ind i it-løsninger fra starten."

"En privacy-ombudsmand er ligeledes noget, vi drøfter seriøst," sagde Linda Nielsen.

"Privatlivets fred er en menneskeret og en forudsætning for frihed og demokrati. Man kan meget med teknologi, men brugerne har også selv et ansvar for de informationer, der ligger på nettet. Det har vi nogle gange en tendens til at glemme."

Komité-formanden udtrykte samtidig glæde over politikernes stigende interesse for it-spørgsmål.

"Ved vores sidste møde dukkede der flere politikere op, end vi havde inviteret. Politikerne er dog primært interesserede i privatlivs-spørgsmål, men mangler stadig lysten til at beskæftige sig med de tekniske områder," sagde Linda Nielsen.

Blikket mod skyen

Komiteen har også fokus på buzz-teknologierne i 2010.

"En af vores fremtidsudfordringer er sikkerhed i forbindelse med cloud computing samt brugen af biometri. Det vil vi ligeledes se på i 2010," lød det fra Linda Nielsen.

I 2009 søsatte komiteen blandt andet en debat om privatlivets fred, og en workshop for sociale netværkstjenester om god tone i forbindelse med beskyttelse af brugerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere