It-budgetterne er sat fem år tilbage

It-budgetterne har haft en hård tid i 2009. Se her, om der er bedring på vej.

Artikel top billede

Computerworld News Service: It-budgetterne vil i store træk flade ud i 2010, hvor de vil stige med et globalt vægtet gennemsnit på 1,3 procent set i forhold til niveauet i 2009, da it-budgetterne faldt med 8,1 procent, konkluderer 2010-undersøgelsen af it-chefer fra Gartner Executive Programs (EXP).

2009 blev det mest udfordrende år for it-branchen, siden Gartner begyndte at foretage denne undersøgelse i 1999.

It-cheferne stod over for adskillige budgetnedskæringer, der tilsammen slettede fire års budgetforøgelser og efterlod dem med stort set de samme ressourcer som i 2005.

Selvom der er visse tegn på bedring i prognoserne for 2010, vil disse bedringer ikke annullere sidste års nedskæringer.

Denne globale spørgeundersøgelse af it-chefer er udført af Gartner EXP fra september til december 2009 og repræsenterer it-chefers budgetplanlægning fra denne periode.

"Leading in Times of Transition: The 2010 CIO Agenda" indeholder svar fra 1.586 it-chefer, der repræsenterer over 660 milliarder kroner fra de private og offentlige sektorers it-budgetter i 41 lande og 27 brancher.

Det mest udfordrende år af alle

"2009 var det mest udfordrende år for it-cheferne i de private og offentlige sektorer, da de stod over for adskillige budgetnedskæringer, udskudte udgiftspost og øget efterspørgsel på services med nedsatte ressourcer," siger Mark McDonald, der er group vice president og undersøgelsesleder for Gartner EXP.

"Dette ser ud til at ændre sig i 2010, idet økonomien går fra recession til bedring og organisationerne ændrer strategi fra sænkning af omkostningerne til værdiskabende produktivitet."

McDonald forklarer, at mens teknologierne går fra "tunge" ejer-drevne løsninger til "lettere" services, omdefinerer it-cheferne samtidig it fra udelukkende at handle om forvaltning af ressourcer til at tage ansvar for at skabe resultater.

Sådan kan du udnytte krisen til egen fordel

"Denne overgang giver organisationerne og it-afdelingerne chancen for at repositionere sig og for at udnytte de barske udbedrende skridt, der blev taget under recessionen," siger han.

"It-cheferne ser 2010 som en mulighed for at accelerere it'ens overgang fra en understøttende funktion til en strategisk kraft, der har fokus på innovation og konkurrencefordele. De har længtes efter dette skift i årevis, men det er først nu, de økonomiske, strategiske og teknologiske ændringer har gjort det muligt."

De forretningsmæssige forventninger er ved at ændre sig fra at have fokus på større omkostningsbaseret effektivitet til at opnå bedre resultater baseret på produktivitet i virksomheden og i it-afdelingen.

Disse produktivitetsgevinster vil komme fra kollaborative og innovative løsninger, der udnytter de nye "letvægts"-services-baserede og sociale medie-teknologier såsom virtualisering, cloud computing og web 2.0.

De vigtige ting for it-chefen

Denne overgang kan læses i it-chefernes 10 topprioriteter for 2010, hvor business intelligence, som de sidste fem år har ligget nummer et, nu er faldet til en femteplads.

Disse strategiske "letvægts"-teknologier er i stigende grad vigtige for it-chefen.

De kan levere de gevinster i forhold til kapacitet, formåen og besparelser, der skal til for at definere, source, skabe og udrulle de informations- og proces-intensive løsninger, der vil omforme informationsteknologien og dens fremtidige rolle.

Derudover kan de teknologier, som it-cheferne prioriterer højest i 2010, implementeres hurtigt og uden væsentlige opstartsomkostninger.

I stedet for at investere millioner af kroner for at høste fordele for millioner af kroner, kræver disse teknologier langt lavere førstegangsinvesteringer for at give de samme fordele.

"Hvis disse teknologier implementeres korrekt, skaber de muligheden for, at it'en kan ændre sin rolle og forbedre virksomhedens drift," siger McDonald.

"Asymmetriske teknologier såsom virtualisering, cloud computing og web 2.0 gør det muligt for virksomhederne at løsrive sig fra en tung investeringsmodel, der har begrænset it'ens fleksibilitet."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Midtjylland

Quadsat ApS

Software Developer

Fyn

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos