Bill Gates har ved flere lejligheder spået tavle-pc'en en gloværdig fremtid. Foreløbig er det en af de forudsigelser, hvor Microsoft-stifteren har taget grundigt fejl.

Er tablet-pc'en niche eller mainstream?


Publiceret d. 25. januar 2010 kl. 09.20


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Tablet-pc'en er modnet
Gartners hype cycle 2009_faktabox
Analyseinstituttet Gartners berømte hype cycle, hvor tablet-pc'en er placeret på det modenheds-niveau, hvor de værste opskruede forventninger er overstået, og produkt-kategorien er klar til at få et egentligt gennembrud.
Klik for større billede


 
 
November 2001, åbningen af Comdex-messen i Las Vegas. På scenen står Bill Gates. Selvom det kun er få måneder siden, at terrorangrebene mod blandt andet World Trade Center i New York fandt sted, er Microsoft-stifteren fuld af optimisme.

Han taler om det "digitale årti", der venter forude, om mulighederne og forventningerne. Og om tablet-pc'er. De er efter Gates' overbevisning på vej til et snarligt gennembrud, og fra scenen kan han fremvise flere prototyper, blandt andet fra japanske Acer, der kører på Microsofts nye styresystem, Windows XP.

"Det er en pc stort set uden begrænsninger, og inden for fem år forudser jeg, at det vil være den mest populære form for pc, der bliver solgt i Amerika," udtaler Bill Gates i sin åbningstale på Comdex.

Det skulle dog vise sig, at hverken tablet-pc-forudsigelsen eller Comdex-messen, der lukkede et par år senere, havde nogen lys fremtid. Tavle-computerne blev ikke det mainstream-produkt, som Bill Gates havde forudsagt, og det er det heller ikke her i 2010, næsten et årti senere.

Men måske det er ved at ændre sig, for på dette års CES i Las Vegas, der fandt sted tidligere på måneden, var netop tablet-pc'en eller "slates", som de nu også bliver kaldt, en af messens mest gennemgående trends.

Også denne gang var det Microsoft, denne gang i form af Steve Ballmer, der sparkede gang i tablet-snakken. Og selvom det umiddelbart kun kan gå bedre for Ballmers visioner, end det gjorde for Gates', er der ingen revolutoner under opsejling, vurderer Anders Elbak, markedsanalytiker hos IDC.

"Det har floppet fælt i flere år, faktisk i to omgange, og risikoen er der igen. Det virker lidt, som om nogle af producenterne tænker, at når det nu gik så fremragende med netbooks, så kan man vel også lave en tablet," siger Anders Elbak.

Alligevel vurderer han, at chancerne for en tablet-succes er større nu end tidligere på grund af teknologiske fremskridt.

"Der er kommet en langt bedre infrastruktur. Der er bedre adgang til bredbånd, så man kan bruge dem som online-devices. Derudover er de mindre, end da de blev lanceret i sin tid, og der er flere forbrugere, der har vænnet sig til at bruge internet på en lille skærm. Flere og flere kender også til touch-skærme fra smartphones," lyder det fra Anders Elbak.

"Jeg synes også umiddelbart, at det virker som om, at der er mere fokus på indholdet denne gang," siger Anders Elbak og peger på, at eksempelvis de elektroniske bøger kan være med til at fremme salget af tablet-pc'er.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2






Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

Dette datablad præsenterer kort fordelene ved Intel Core vPro processor-familien heriblandt...

Læs i dette white paper, hvordan pc'er med Intel Core vPro-processorer tilpasser sig din...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.