AMD er profitabel igen - for første gang i årevis

Advanced Micro Devices har opnået et overskud i 2009's fjerde kvartal, hvilket er første gang i tre år.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Adcanced Micro Devices (AMD) mener selv, at overskuddet i 2009's fjerde kvartal skyldes en juridisk aftale, der er indgået med Intel, og en større forandring i forretningsmodellen.

Virksomheden beretter, at nettoindkomsten samlet set blev på 6,4 milliarder kroner i fjerde kvartal, der sluttede 26. december, og det er en stor forbedring i forhold til samme kvartal året før, hvor selskabet til gengæld tabte godt 7,8 milliarder kroner.

Omsætningen for fjerde kvartal var på 8,95 milliarder, hvilket udgør en stigning på 42 procent i forhold til samme periode samme år. Omsætningen er desuden bedre end de forventninger, analytikerne hos Thompson Reuters havde til virksomheden, som lød på en omsætning på godt 8,1 milliarder kroner.

Omsætningen blev hjulpet på vej af et godt julesalg for pc'er, der kører med virksomhedens chips, og en øget efterspørgsel efter AMD's Radeon grafik-kort, fortæller selskabet selv. De 6,8 milliarder kroner, Intel betalte AMD i november i forbindelse med et retssags-forlig, hjalp nok også på regnskabet. AMD har beskyldt Intel for at tilbyde ulovlige rabatter, der skulle forhindre AMD i at lave aftaler med pc-producenter.

Kvartalets omsætning for mikroprocessorer blev på godt 6,5 milliarder kroner, hvilket udgør en stigning på 14 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år. Omsætningen for det grafiske område udgjorde godt 2,3 milliarder, 40 procent mere end sidste år.

Nedskæringer

"AMD's kvartal udgør endnu en milesten i vores transformation og understreger vores voksende momentum," lyder det fra AMD's administrerende direktør Dirk Meyer i en udtalelse.

AMD har måttet igennem tre magre år, da det ikke lykkedes virksomheden at lancere de chip, de skulle ifølge planen, og så selvfølgelig på grund af krisen, der også har påvirket chip-salget. Virksomheden måtte desuden betale milliarder af kroner i 2007, da man opkøbte grafik-firmaet ATI.

I et forsøg på at vende skuden har AMD frasolgt aktiver, fyret medarbejdere og genetableret sig selv som en virksomhed, der først og fremmest designer chip, ved at adskille hovedforretningen fra den gældstyngede produktionsforretning, der nu fungerer som en separat enhed under navnet GlobalFoundries. AMD er stadig aktionær i GlobalFoundries, men virksomheden sidder ikke på aktiemajoriteten.

"Vi glæder os over vores udvikling," siger Dirk Meyer under en pressekonference, hvor emnet var AMD's økonomiske resultater. Virksomheden afsluttede regnskabsåret 2009 med et rigtig positivt resultat, og det vil give den en god position til at skabe en endnu stærkere vækst i 2010. AMD lancerede sine chips til tiden og sænkede sin gæld med næsten 12 milliarder kroner i løbet af regnskabsåret 2009.

Kontrakt med Lenovo

AMD er desuden i gang med at skrive kontrakt med flere nye kunder, der skal sælge chips, hvilket sandsynligvis også vil hjælpe omsætningen, fortæller Dirk Meyer.

En af de store kontrakter i fjerde kvartal var med Lenovo, som for første gang vil inkludere AMD's chips i sin bærbare ThinkPad. AMD har nu verdens fem største pc-producenter som kunder, heriblandt Hewlett-Packard, Dell, Acer og Toshiba.

Virksomheden solgte desuden et rekordhøjt antal processorer til bærbare computere i løbet af fjerde kvartal, oplyser Dirk Meyer. Omsætningen for bærbare computere steg med 19 procent.

Server-omsætningen steg

Salget af processorer til bærbare computere steg i takt med det øgede pc-salg, fortalte han. Og dette momentum burde fortsætte i 2010, hvor nye chip til bærbare computere kommer på hylderne, tilføjer administrerende direktør Dirk Meyer.

En større overraskelse var det, at også virksomhedskunderne brugte flere penge i årets fjerde kvartal, hvilket drev salget af chips til servere op på et højere niveau end forventet, siger Dirk Meyer.

Server-omsætningen steg med 21 procent, først og fremmest drevet af salget af high performance Opteron server-chips, der blandt andet kan bruges i cloud computing.

Salget af server-chips steg i anden halvdel af 2009, men det er svært at forudse, om tendensen vil fortsætte næste år, mener Dirk Meyer. Opteron processoren med kodenavnet Istanbul stod for 60 procent af omsætningen i fjerde kvartal og udgjorde 47 procent af de solgte server-enheder.

AMD er desuden ved at forberede salget af Istanbuls efterfølger, den 12-kernede Magny-Cours chip. Dirk Meyer fortæller, at processoren er målrettet dual-socket servere, men han nævnte ikke, hvornår lanceringen præcist vil ske. Virksomheden har tidligere sagt, at Magny-Cours vil blive sat til salg i løbet af årets første kvartal. Den vil blive efterfulgt af chippen Interlagos, der indeholder 16 kerner, i 2011.

Under konferencen spurgte analytikere desuden om, hvorvidt AMD er klar til at frasælge sine aktier i GlobalFoundries. Dirk Meyer svarede ikke direkte, men sagde i stedet at forholdet til GlobalFoundries først og fremmest vil involvere opkøb og salg af de såkaldte 'silicon wafers'.

GlobalFoundries blev dannet i marts, da AMD afviklede sin produktionsforretning i en joint venture sammen med Advanced Technology Investment Co. (ATIC), en investeringsfond der er kontrolleret af regeringen i Abu Dhabi.

Efter mere end 100 dage med AMD som eneste kunde har GlobalFoundries nu mere end 150 forskellige kunder, herinblandt Qualcomm, STMicroelectronics og IBM.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job