Du bliver nødt til at lære krise-kommunikation

Klumme: Vi er på vej til igen at introducere den sårbarhed i it, som vi ellers har bevæget os væk fra i 25 år.

Artikel top billede

Jeg tilhører en generation, der kan huske, da vi fik pc'en, og det var den nye dreng i kvarteret. Dengang snakkede vi om, hvordan man fik en bedre resp
onstid på sine applikationer - og man var ikke hele tiden afhængig af, om de centrale systemer nu var "oppe og køre" (altså på den gode måde).

I dag er der en voldsom centralisering inden for it.

Det er igen blevet stuerent at snakke om at køre det hele på centrale maskiner, og klienterne skal helst være så tynde som muligt.

Det nedbringer omkostninger til administration og hardware, og har i øvrigt en masse andre fordele.

Op i skyen med det hele

Næste skridt er at køre det hele i skyen.

En højst besynderlig betegnelse, for i virkelighedens verden kører det på mega-maskiner i mega-maskinstuer, lavet af metal og mursten. Kald det lige "sky" en gang mere!

Resultaterne af denne centralisering har vi allerede set: Overskrifter om store nedbrud af it-systemer, der efterlader kunderne hjælpeløse som strandede hvaler på en strand (uden sammenligning i øvrigt).

Så bliver det pludselig til en katastrofe

Nu er det jo ikke fordi, at it hidtil har virket perfekt. Og nogle gange har min pc såmænd heller ikke virket, og jeg har måttet leve uden i et stykke tid.

Som da jeg hældte et helt glas mælk ned i min bærbare.

Men det er lige som ved flyuheld: Når ulykken har et omfang, hvor den rammer en hel masse personer på én gang, bliver det pludselig meget synligt og får karakter af "katastrofe".

Dét er den nye sårbarhed, vi er i gang med at indføre gennem de store maskinstuer.

Noget, som vi ellers lykkeligt havde glemt alt om. Indtil den dag, hvor ingen kunne bruge sit Dankort - eller ingen varer kunne blive kørt rundt i Danmark.

Vi kommer til at se mere af 'shit happens'

Selvfølgelig har leverandørerne gjort meget for at sikre, at systemerne er dublerede, alternative strømkilder osv. osv.

Faktisk meget imponerende, hvis man ser nærmere på det. Men virkeligheden viser, at ting altid kan gå galt (hvilket ikke er det samme som, at ting altid går galt).

Selv den mest sikre plan har sine huller. "Shit happens," som man siger. Og det kommer vi til at se mere af fremover.

Så det må stadig være en opgave for leverandørerne af datakraft (tænk sig, hvordan gamle udtryk kommer på mode igen) at sikre, at systemerne er så sikrede som muligt.

Kunderne bestemmer

Det er i sidste ende kunderne, der bestemmer, hvor sikre de skal være. For det koster penge, og det er der kun kunderne til at betale.

Samtidig skal leverandørerne være forberedte på, at det kan gå galt.

Det hedder beredskabsplan, selvfølgelig. Men det hedder i høj grad også krisekommunikation. Hvordan sikres, at de rigtige interessenter bliver orienteret på den rigtige måde.

Og endnu mere vigtigt, hvordan sikres en god kommunikation til den brede offentlighed. Her kan man måske lære en del fra flybranchen eller andre brancher, der er vant til at håndtere kriser.

Det er en ny disciplin for datacenter-leverandører. De har tidligere fokuseret på de tekniske sider af nedbrud. Fremover kommer de til at lære - og desværre praktisere - meget mere inden for disciplinen krisekommunikation.

Per Andersen er administrerende direktør for analysehuset IDC Nordic og Benelux.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S