Oracle-batalje løst: Plads til dansk Open World

Konsulent- og database-huset Miracle må efter holmgang med Oracle alligevel godt anvende "Open World-"navnet i selskabets konference. Men tilsyneladende kun i år.

Artikel top billede

Som Computerworld berettede i forrige uge, så ville Oracle ikke have, at konsulenthuset Miracle AS anvendte betegnelsen Open World i forbindelse med en konference om database-teknologi.

"Det kan skabe forvirring om, hvorvidt Oracle støtter arrangementet," hed det blandt andet fra den juridiske afdeling i Oracle.

Nu er der tilsyneladende sket en kovending i sagen.

Fra Open til Åben og tilbage igen

Går man ind på websitet for arrangementet, der hed Miracle Open World, men derefter skiftede til Miracle Åben Verden, kan man se, at konferencen nu hedder Miracle Open World igen.

Ifølge administrerende direktør i Miracle, Mogens Nørgaard, er Miracle sammen med Oracle Danmark nået frem til en enighed, som betyder, at arrangementet kan kaldes Open World - i hvert fald i år.

"Vi kalder det Miracle Open World i år og vi vil så gerne høre Oracle, hvad vi kan kalde det i stedet for i fremtiden," siger Mogens Nørgaard.

Oracle: Oplæg til dialog
Hos Oracle Danmark har kommunikationschef Anders Rendtorff ikke hørt, at Miracle-konferencen har skiftet navn igen, men fortæller, at den oprindelige henvendelse til Miracle ikke var ment så alvorlig, som den kunne fremstå.

"Vores advokater ønskede ikke at optræde som bussemænd og fare frem med bål og brand. Det var et oplæg til et samarbejde med partneren. Det er i partnerskabets ånd, at vi forsøger at beskytte navnet, så det ikke forveksles med Oracle Open World i San Francisco," siger Anders Rendtorff.

"Revet ud af en sammenhæng ser det ud som om, vi kommer med bål og brand. Men det var ikke tilfældet," siger Anders Rendtorff.

I partneraftaler med Oracle har partnere forpligtiget sig til, at partnere ikke anvender trademarks på en måde, der kan skabe forvirring om, hvorvidt Oracle står bag eller giver sit samtykke til arrangementet.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S