ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
I hvert fald hvis man spørger Lars Arge, professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Data Algorithmics på Århus Universitet.
Han bliver senere i dag belønnet for sin algoritme-forskning med videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1,2 millioner kroner. Prisens gives for Lars Arges og kollegernes arbejde med at udvikle teorier for fremtidens algoritmer.
"Dybest set er vi teoretikere. Vi har en model af en maskine og så forsøger vi at finde ud af, hvordan vi hurtigst eller bedst kan løse et givent problem med brug af så lidt ressourcer som muligt," fortæller Lars Arge.
Han forklarer, at "ressourcer" i denne kontekst typisk vil være tid, men at det også kan være plads eller energi, der er udfordringen. Et konkret eksempel kunne være en algoritme til søgninger, hvor tiden er afgørende.
"Det, vi gør som algoritmikere, er at designe algoritmer og finde på smartere måder at gøre tingene på."
Algoritmer forudsiger vand-problemer
Det kan måske lyde temmelig banalt, men løsningerne på Lars Arges algoritme-forskning ligger langt fra lige for. Hans hovedfokus-område er det, der kaldes I/O-effektive algoritmer, flytning af data mellem harddisken og hukommelsen.
"Når der er rigtig, rigtig meget data, er det tit et spørgsmål om at flytte så lidt data frem og tilbage mellem harddisken og maskinen som muligt, for det er det, der tager tid. Harddiske er så langsomme i forhold til RAM," forklarer Lars Arge.
Han uddyber, at en konkret udfordring er, når man eksempelvis laser-skanner hele Danmark, for at kunne vise konturerne i landskabet - og dermed forudsige, hvad der vil ske, hvis vandstanden stiger til et givent niveau.
"Det bliver til rigtig, rigtig meget data, vi snakker terabytes. Selvom man i princippet kan lave sådan nogle beregninger, så er problemet, at standard-software simpelthen ikke kan klare så store mængder data."
Derfor har Lars Arge og forsker-kollegerne udviklet algoritmer, der gør, at man kan lave den slags massive data-beregninger.
Fortsættes ...



