YouSee risikerer at blive opsagt i antenneforeninger

Landsformanden for Forenede Danske Antenneanlæg, Poul Juul, vil opfordre sine medlemmer til at opsige deres aftaler med YouSee, hvis der er risiko for regulering.

Artikel top billede

IT- og Telestyrelsen ønsker, at fremmede internetudbydere skal have adgang til TDC's YouSee-kabelnet.

En stor del af de steder, hvor YouSee leverer tjenester, er imidlertid ikke TDC's ejendom. Derimod er det selvstændige antenneforeninger, som har valgt YouSee som leverandør i deres net.

Landsformanden for Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Poul Juul, fortæller, at foreningen har gjort op, hvad der skal ske, hvis reguleringen på nogen måde skulle berøre antenneforeningerne.

"Vi vil samle de her antenneforeninger, som har YouSee som leverandør, og foreslå dem, at vi alle opsiger vores leveringsaftaler med YouSee, så vi på den måde bliver stillet frit," siger Poul Juul til Computerworld.

Hans organisation, FDA, repræsenterer 326 brugerejede antenneforeninger, som har cirka 320.000 tilslutninger.

YouSee anker afgørelse

Sagen tog sin begyndelse sidste år, hvor IT- og Telestyrelsen vurderede, at TDC potentielt set kan undlade at opgradere det traditionelle telefonnet, kobbernettet, i de områder, hvor YouSee leverer internet. Samtidigt kan TDC forbedre kabelnettet i de samme områder.

På den måde kan internetforbindelser fra YouSee fremstå som mere attraktive produkter end eksempelvis en ADSL-forbindelse fra et konkurrerende teleselskab. Derfor fandt IT- og Telestyrelsen det nødvendigt, at andre teleselskaber også skulle have muligheden for at levere internetforbindelser via kabelnettet.

Styrelsen nåede frem til den konklusion i en afgørelse i december sidste år, men TDC valgte at anke dele af afgørelsen til Teleklagenævnet.

Selskabet er i tvivl om, hvorvidt afgørelsen også vil omfatte de foreningsejede antennenet, som TDC kun leverer tjenester til, men som teleselskabet ikke ejer.

Poul Juul fra FDA mener, at de selvstændige antenneforeninger ikke er omfattet af reguleringen.

"Vi fastholder, at det er vores net, og vi har ikke en størrelse, der gør, at vi skal omfattes af nogen offentlig regulering," siger Poul Juul.

Vil undersøge andre tilbud

Poul Juul fortæller, at han i næste uge skal til møde i IT- og Telestyrelsen for at få spørgsmålet afklaret. Samtidig fremhæver han, at opsigelsesvarslet med YouSee som leverandør er ni måneder.

"Da det vil tage 18 til 24 måneder overhovedet at gøre denne her ordning (åbning af kabelnet for andre udbydere, red.) klar, så har vi sådan set ikke nogen hast. Vi kan starte forfra med YouSee eller eventuelt andre leverandører og sige, 'hvad kan I levere og så videre', og det kunne være, at der var nogle, som ville foretrække en anden leverandør," fortæller han.

Poul Juul peger på, at det muligvis kan "skabe noget spændende konkurrence," med flere leverandører i nettet, men det skaber også nogle udfordringer.

"Men det er noget, som antenneforeningen selv skal afgøre, fordi på en eller anden måde medfører det (flere udbydere, red.) en begrænsning af, hvad nettet i øvrigt kan bruges til, for det lægger beslag på noget af nettes kapacitet, og netressourcerne er jo begrænsede," siger landsformanden fra FDA.

Telenor, der allerede er internetudbyder i TDC's kobber- og fibernet, har udtrykt interesse for at levere internettjenester i YouSee-kabelnettet.

YouSee ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere sagen nærmere. Teleklagenævnet, der skal behandle sagen, har næste møde 26. april, og derfor kommer der tidligst en afklaring den dato.

I dag har YouSee har 1,2 millioner kunder med kabel-tv, og cirka halvdelen af disse er at finde i de privatejede antenneforeninger, hvor TDC leverer tjenester. Fordelingen af YouSee-bredbåndskunder skulle også være omkring fifty-fifty fordelt i de to typer af net, oplyser YouSee.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS