ANNONCE:
For hele ideen med udbudsreglerne er ikke blot at give kommunerne den bedste vare til den laveste pris, det er også at give leverandører lige behandling og muligheder for at levere.
"Det er hele ideen med udbudsreglerne," siger lic.jur. Peter Vesterdorf, der er konsulent for Håndværksrådet.
Det samme forklarer institutleder Peter Møllgaard fra økonomisk institut på CBS.
"Udbud skaber konkurrence. De giver mulighed for at lukke andre ind, så de kan komme til fadet," siger han.
Institutlederen forklarer, at de nye spillere naturligvis kan komme fra samme branche i for eksempel udlandet eller fra helt andre brancher, hvilket man faktisk også ser engang imellem.
Golf-venner
Peter Vesterdorf forklarer, at man i tidligere tider kunne gøre "hvad pokker man ville" i forhold til indkøb.
"Dengang blev det næsten altid til, at den, der kom til at levere, blev ham, man kendte eller den, kommunaldirektøren spillede golf med eller sådan noget. Det var vennerne," siger Peter Vesterdorf.
Eksperten i konkurrenceret forklarer, at det åbenlyst hverken var godt for skatteborgerne eller de konkurrerende leverandører.
"Ideen er at skabe konkurrence, og at alle skal have en lige chance for at levere. I princippet vil man ellers kunne blive ved én leverandør altid."
Andre potentielle leverandører skal have chancen, forklarer Peter Vesterdorf.
"Ikke noget med 'jeg vil hellere have dig eller dig'," siger han.
Fortsættes ...



