Motorola kæmper fortsat kampen mod de røde tal

Det går fremad i Motorola, men bundlinjen for hele 2009 endte i rødt.

Artikel top billede

Torsdag var en af årets helt store begivenheder i teleindustrien. Både Nokia og Motorola udsendte regnskaber for fjerde kvartal og dermed hele 2009.

Mens Nokia overraskede alle analytikere positivt, var der desværre for Motorola ikke den samme begejstring for Motorola-aktien, der måtte dykke.

Ifølge Reuters skuffede Motorola, fordi selskabet annoncerede, at de første tre måneder i år vil byde på et underskud. Analytikerne havde forventet et plus på bundlinjen.

Analytikeren Tavis McCourt fra Morgan Keegan fortæller til Reuters, at han er positivt overrasket over det gode smartphone-salg hos Motorola. Virksomheden solgte to millioner enheder, mens Tavis McCourth havde forventet, at Motorola ville sælge 1,3 millioner smartphones i 2009's fjerde kvartal.

Den første store Motorola-satsning på smartphone-markedet var Droid, der blev lanceret sidste år. Den kører ligesom flere fremtidige Motorola-telefoner med styresystemet Android, der er udviklet af Google.

"Vores første smartphone-enheder med Android er blevet meget vel modtaget. Vi ser frem til at udvide vores portefølje af mobiltelefoner i 2010 med lanceringen af mindst 20 smartphone-enheder over hele verden og den fortsatte udvikling af vores Motoblur-tjeneste," siger Co-CEO Sanjay Jha fra Motorola i en pressemeddelelse.

Bedre end 2008

I alt omsatte Motorola-koncernen i hele regnskabsåret 2009 for 117 milliarder kroner, og årets resultat endte med et minus på 271 millioner kroner. Klart bedre end forrige års underskud på 22 milliarder kroner.

"Vi er glade for den meningsfulde fremgang, som vi har gennemført i 2009 for at yderligere forbedre vores omkostningsstruktur og styrke aktiviteterne i vores mobilenheds-forretning," udtaler Sanjay Jha.

I sidste uge kom også konkurrenten Sony Ericsson med årsregnskab. Det svensk-japanske samarbejde kom ud af 2009 med et underskud på cirka seks milliarder kroner.

Regnskabet fra Motorola ligger tilgængeligt her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job