Tilbageslag for SAP i Oracle-sag

Oracle vil nu være i stand til at søge erstatning ud fra ""hypotetiske" software-licenser.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Oracle har vundet et slag om, hvordan erstatningssummen skal udregnes i en retssag mod SAP om intellektuel ejendom, ifølge en kendelse fra 28. januar [pdf] fra den amerikanske distriktsdomstol for det nordlige Californien.

Oracle sagsøgte i marts 2007 SAP og SAP's daværende datterselskab TomorrowNow, som tilbød billigere support af Oracles applikationer. Oracle hævede, at TomorrowNows medarbejdere ulovligt havde downloadet software fra virksomhedens support-systemer. SAP hævdede, at det var tilladt for medarbejderne at downloade materialet på vegne af TomorrowNows kunder, men erkendte også, at der var foregået visse "upassende downloads".

Sagen kommer ifølge den på nuværende plan i retten til november. Oracle har udtalt, at erstatningen kan ende på over en milliard dollars, knap 5,35 milliarder kroner. Denne sum er delvist udregnet på basis af "hypotetiske" licensafgifter, som virksomheden kunne være blevet betalt for brugen af dens software.

Men i en begæring, der blev indgivet sidste år, argumenterer SAP, at Oracle ikke er berettiget til erstatning på dette grundlag, da virksomheden "aldrig ville have været villig til at forhandle med sin ærkerival ... om den type ophavsretslicens, som Oracle fremlægger i denne sag," fremgår det af kendelsen fra dommer Phyllis Hamilton fra 28. januar.

"Derudover hævder SAP, at selv hvis Oracle havde været villig til at forhandle sådan en licens på plads, gør vidneudsagn fra chefer fra begge sider i sagen det klart, at sagens parter ikke kunne være kommet til enighed om hverken eventuelle forhandlingers grundlag eller om nogen pris, da de har afgørende forskellige syn på forhandlingernes grundlag, og således ville parterne aldrig kunnet have 'mødtes på halvvejen'," tilføjes der i kendelsen.

Tredjepart i skudlinjen

Men Hamilton lader sig ikke overbevise af SAP's argumenter.

Oracle vil få mulighed for at "fremlægge beviser om den rimelige markedsværdi af de ophavsrettigheder, som SAP angiveligt har brudt," fastslår kendelsen. "Spørgsmålet er ikke, hvad Oracle ville have opkrævet for en licens, "men hvad den rimelige markedsværdi er."

SAP udtrykker i en pressemeddelelse skuffelse over kendelsen men bemærker, at den "ikke tilkender nogen specifik skadeserstatning og heller ikke foreskriver, at Oracle faktisk er berettiget til erstatning".

SAP vil "fortsætte det juridiske arbejde hen mod en hensigtsmæssig afslutningen af denne sag," står der i pressemeddelelsen.

En talskvinde fra Oracle afviser at udtale sig.

Den spegede sag understreger den høje finansielle risiko i forhold til indtægter fra software-support, som giver leverandørerne en stabil indtægt, selv når salget af nye licenser går trægt.

Med lignende anklager som dem mod SAP sagsøger Oracle også tredjeparts-vedligeholdelses-leverandøren Rimini Street og dens koncernchef, Seth Ravin, som var medstifter af TomorrowNow.

Ravin afviste i et interview i sidste uge at have gjort noget galt og oplyste, at virksomheden har til hensigt at forsvare sig med næb og klør.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S