Telia: Vi bliver hindret i at udbygge mobilt bredbånd

Enten er den gal med lovgivningen, eller også er den gal med fortolkningen. I hvert fald hvis målet er en bedre infrastruktur for mobilt bredbånd.

Det mener juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia, som netop har indsendt en klage over en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen til Teleklagenævnet.

Direktøren fra Telia undrer sig over, hvorfor juristerne i IT- og Telestyrelsen er nået frem til det resultat, som selskabet nu protesterer imod.

"Hvis det (styrelsens vurdering, red.) virkelig er rigtigt, så har vi jo i virkeligheden en lovgivning på området, som er til hinder for en effektiv frekvensudnyttelse og en effektiv udbygning af bredbånd. I så fald er det måske det, man burde kigge på," siger Jens Ottosen-Støtt til Computerworld.

Telia indsender klagen i protest mod en omfordeling af frekvenser i 1800 megahertz-frekvensbåndet.

Forsøger at løse kompliceret sag
IT- og Telestyrelsen har igennem længere tid forsøgt at løse en lang og kompliceret sag, som ifølge styrelsen er nødvendig at løse for at undgå en skævvridning af konkurrencen på det danske mobilmarked.

De tre mobiloperatører Telia, TDC og Telenor har i dag alle frekvenser i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndene, som frem til år 2011 kun må bruges til traditionel mobiltelefoni. Men fra år 2011 kan frekvenserne bruges frit til hvilken som helst teknologi - ikke mindst mobilt bredbånd.

Problemet er ifølge IT- og Telestyrelsen, at mobiloperatøren 3 på grund af sin sene entré i Danmark ikke har haft mulighed for at erhverve sig disse frekvenser, som er velegnede til mobilt bredbånd. Dermed vil selskabet stå dårligere i konkurrencen, vurderer styrelsen.

IT- og Telestyrelsen afgjorde derfor i december, at Telia - ligesom TDC - skal aflevere frekvenser tilbage til staten, og senere vil et fremmed teleselskab få mulighed for at byde ind på disse frekvenser. En oplagt kandidat er mobilselskabet 3.

Omfordelingen af frekvenser er også blevet omtalt som refarming, og sagen er opstået, fordi Europa-Kommissionen i 2007 ændrede GSM-direktivet og besluttede, at der skal være teknologineutralitet i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet. Det vil sige, at teleselskaberne selv må bestemme, om de vil bruge frekvenserne til mobilt bredbånd eller traditionel mobiltelefoni.

Uholdbar business case
Telia klager nu over IT- og Telestyrelsens afgørelse i forbindelse 1800 megahertz-frekvensbåndet, mens selskabet accepterer tilbageleveringen af frekvensblokke i 900 megahertz-båndet.

"I forhold til 1800-afgørelsen har vi klaget over to forhold, som vi finder uhensigtsmæssige," siger Jens Ottosen-Støtt.

Det ene forhold er tidshorisonten, fortæller den juridiske direktør. Telia får først mulighed for at bruge 1800-frekvenserne til eksempelvis mobilt bredbånd i 2011, mens selskabet er forpligtet til at tilbagelevere tilladelsen til at bruge frekvenserne i midten af 2017.

Jens Ottosen-Støtt mener, at tilladelsen burde løbe til udgangen af 2019, ligesom det er tilfældet med tilladelsen til at anvende frekvenserne i 900 megahertz-frekvensbåndet.

"Man har stort set ikke mere end fem til seks år til forrentnings- og afskrivningstid på en ganske betydelig investering, og det hænger rent business case-mæssigt ikke sammen. Der kunne det være lidt mere fornuftigt, hvis det fulgtes parallelt med 900 megahertz," siger Telia-direktøren.

Samtidig undrer han sig over, at styrelsen ikke når frem til den samme dato for tilbagekaldelse af tilladelserne i de to frekvensbånd.

"Vi synes, at argumentationen for, at man ikke vælger at lægge det (tilladelsen til 1800 megahertz, red.) til udgangen af 2019, ligesom det er tilfældet med 900, ikke holder, for man citerer de samme lovregler, men man kommer til to forskellige resultater i de to afgørelser. Det kan ikke være rigtigt," siger Jens Ottosen-Støtt.

Fortsættes ...