Artikel top billede

Foto: Helmut Gevert

DMI sætter ekstra server ind mod uvejr

Eksplosion i besøgstal har sendt DMI til tælling. Ekstra server og frakobling af logs vil øge kapacitet i løbet af kort tid

Det er en ekstrem stigning i antallet af besøgende hos Dansk Meterorologisk Institut, som tirsdag formiddag har sendt DMI's hjemmeside i knæ.

Det fortæller Bjarne Siewertsen, der er informationschef hos DMI og redaktør af dmi.dk.

"Vores tekniske afdeling fortæller, at vi har fordoblet vores hidtidige peak. Det er meget voldsomt," siger Bjarne Siewertsen.

Han fortæller, at DMI tidligere har udvidet kapaciteten af systemerne til at kunne håndtere netop tidligere besøgsrekorder, som senere har vist sig at være rigeligt.

Grænsen er nået

Men med dagens besøgstal, afstedkommet af den tilsyneladende enorme interesse for en varslet snestorm, har systemerne tilsyneladende nået grænsen for, hvad der er muligt.

Hos FDIM fortæller den såkaldte realtime statistik, at DMI omkring klokken 10 var på vej ud af skemaet med omkring 135.000 estimerede brugere.

Bjarne Siewertsen fortæller, at DMI hidtil har optimeret systemet til at kunne håndtere endnu flere, hver gang en rekord bliver slået.

"Men det her er altså en ordentlig basse på en gang," siger han.

Han fortæller, at fordoblingen i antallet af besøgende kan skyldes, at det er ret sjældent, at et så stort uvejr rammer hele landet på en gang.

En anden teori er ifølge redaktøren, at det varslede snevejr er blevet talt rigtig, rigtig meget op, forklarer han, og henviser til nogle af de store landdækkende mediers omtale af tirsdagens uvejr.

"Vi har jo prøvet vejr som er betydeligt mere voldsomt end det her," siger han.

Hjælperserver på vej

Ifølge Bjarne Siewertsen har DMI arbejder DMi netop nu på sætte en hjælpeserver op hos Uni-C, som i løbet af kort tid skal aflaste hjemmesiden.

"Inden for en time sætter vi en ekstra maskine på som kan trække noget af læsset," siger Bjarne Siewertsen.

Allerede nu vil tålmodige besøgende på DMI's hjemmeside dog kunne konstatere forbedringer, forklarer redaktøren.

"Vi har slået nogle logningsfunktioner fra på sitet, simpelthen for at fjerne noget belastning," siger Bjarne Siewertsen, som understreger, at siden nu loader, hvis man har lidt tålmodighed.

Han fortæller, at den ekstra server har været på vej et stykke tid, og at dagens opsætning af maskinen derfor bliver en permanent løsning, som også fremover vil sikre tilgængeligheden af siden under voldsomme besøgstal.

Trafikken.dk presset

Hos Vejdirektoratet fortæller webmaster Jesper Henrik Lyre, at også denne hjemmeside er hårst presst af unormalt mange besøgende.

han forklarer, at den aktuelle statistik er usikkert, men han vurderer at besøgsantallet ligger på 60.000 i løbet af to timer, sent tirsdag formiddag. Det skal sammenholdes med et normalt besøgstal på omkring 60.000 besøgende i døgnet.

Også hos Vejdirektoratet har man derfor slået funktioner fra for at klare besøgspresset.

"Klokken 11.45 lagde jeg trafikken over på vores nødforside, som fjerner alt det unødvendige," siger Jesper Henrik Lyre.

Han forklarer, at siden dermed er ren HTML, altså uden billeder og alle de spændende ting.

Imidlertid er det stadig muligt at klikke sig videre til webcams og andet indhold fra denne HTML-version, som ifølge Jesper Henrik Lyre har fået gjort siden mere stabil, men svært tilgænglig i perioder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere