Artikel top billede

Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør for KMD og formand for IT-branchen. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Ekspert: KMD-boss svækket som brancheformand

KMD's direktør, Lars Monrad-Gylling, er også formand for IT-Branchen, men sagen om, at KMD er på kant med konkurrenceloven, svækker formanden, vurderer ekspert.

KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, er også it-brancheforeningens formand.

Men sagen om KMD's prisstigninger på over 50 procent over fire år på monopol-systemer til kommuner, hvilket flere eksperter vurderer som værende på kant med konkurrenceloven, svækker formanden.

Det vurderer ledelsesekspert og professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Aarhus.

"Det er altid uheldigt at skulle være repræsentant for en branche og så ikke have orden i eget hus," siger han.

"Det koster troværdighed og er svært at håndtere - for hvornår er det KMD, og hvornår er det branchen, som er på kant med loven," siger Anders Drejer.

Dårligt forbillede

Professoren i strategi og ledelse mener, at KMD ikke skal ses som et forbillede i branchen.

"Jeg synes, at KMD er et dårligt forbillede - brancheforeningens formand burde være bedre til at holde sin sti ren," siger Anders Drejer.

Han mener, det er uklart, hvorvidt Lars Monrad-Gylling har fået udstukket ordre fra KMD's bestyrelse om den nye kurs.

KMD blev i slutningen af 2008 købt af kapitalfonden EQT og fik indsat en professionel bestyrelse med Vagn Sørensen som formand.

Tror du, at direktøren er blevet udstukket nye skrappe retningslinjer fra de nye kapitalfondsejere med Vagn Sørensen i spidsen?

"Der er ingen tvivl om, at de nye ejere har et stærkt ønske om øget indtjening - ellers havde de ikke købt KMD," siger Anders Drejer og fortsætter:

"Men derfra og så til at antage at de nye ejere har udstukket direkte retningslinier, er det jo svært at se udefra. Men der er ingen tvivl om, at KMD's ledelse føler et vist pres om at tjene mange flere penge," siger han.

Monrad-Gylling afviser

Administrerende direktør Lars Monrad-Gylling fra KMD har tidligere via sin pressechef afvist at svare på spørgsmål i sagen.

Men fem dage efter Computerworld modtog en mail fra pressechefen om det standpunkt, har Lars Monrad-Gylling valgt at stå frem.

I et interview, som vi bringer senere på dagen her på Computerworld.dk, afviser Lars Monrad-Gylling, at prisstigningerne er sket som følge af kapitalfondens overtagelse.

Ligesom han nægter, at det er sket som led i forberedelse til et salg af KMD.

Direktøren mener samtidig, at KMD opfører sig pænt.

"Min grundholdning er selvfølgelig, at jeg ønsker at holde min sti ren. Og vi mener, at vi opfører os på en måde, som vi sagtens kan være bekendt," svarer Lars Monrad-Gylling, da han bliver spurgt direkte til kritikken fra Anders Drejer.

Lars Monrad-Gylling peger på, at han faktisk bliver vurderet årligt i IT-Branchen.

"Jeg bliver valgt en gang om året. Og det er jeg blevet siden 2003, så hvis det var, vi førte en kedelig praksis og politik, som branchen ikke kunne være tjent med, så skal jeg stå til ansvar for mine gerninger en gang om året," siger han.

Men han understreger altså samtidig, at der intet er at udsætte på KMD's gøren og laden.

Læs hele Lars Monrad-Gyllings forklaring senere.




IT-JOB

Optum Computational Engineering ApS

SW developer

IT & Co ApS

IT-tekniker

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere