Venturefond klar med 435 millioner investor-kroner

Den danske venturefond SEED Capital står klar med en ny pose penge, der skal investeres i teknologivirksomheder. Software-as-a-service, communities og mobile teknologier er oplagte områder.

Artikel top billede

Danske SEED Capital øger nu antallet af investor-kroner med 435 millioner, så venturefonden i alt forvalter omkring 1,5 milliarder kroner.

Pengene bruges til at finansiere teknologivirksomheder med en lovende fremtid, og den ekstra pulje penge vil forhåbentlig hjælpe med at bane vejen for nye danske it-eventyr.

"Vi kigger meget på software-as-a-service (SaaS). Er der nogle software-koncepter, som kan hjælpe kunderne, og hvor vi relativt hurtigt kan komme ud på markedet?" lyder det fra Ulla Brockenhuus-Schack, managing partner i SEED Capital, til Computerworld.

Hun tilføjer, at communities, lokationsbaserede tjenester og mobilplatformen også er blandt de områder, som venturefonden har en særlig interesse i at skyde penge i.

"Vi synes ikke, at vi har udnyttet mobiltelefonen og mobility godt nok endnu, og der er mange dygtige iværksættere i Danmark på det område."

Finanskrisen ikke en stopklods

De ekstra 435 millioner, der er rejst med ATP og Vækstfonden som de primære investorer, er endnu ikke øremærket, men der er nok at gå efter, mener Ulla Brockenhuus-Schack.

Sidste år foretog SEED Capital otte nye investeringer inden for it, og ifølge Ulla Brockenhuus-Schack er der fortsat mange spændende it-projekter rundt omkring i landet - også selvom Finanskrisen potentielt godt kunne begrænse iværksætter-lysten.

"Vi har en del boblere. Totalt set får vi 400 henvendelser om året, og størstedelen af dem af dem er it-relaterede projekter. Og det er faktisk ikke faldet," siger hun.

SEED Capital putter ikke penge i projekter, der kun er på idé-stadiet. I stedet er udgangpunktet, at der helst skal være pilotkunder og prototyper på produktet.

"Ellers er det simpelthen for risikabelt, når det handler om software. Hvis det er hardware, er det noget andet; Hvis det er rigtig hot, kan vi godt starte op med et patent og et par dygtige udviklere," forklarer Ulla Brockenhuus-Schack.

SaaS giver nye muligheder

Ulla Brockenhuus-Schack fortæller, at det typisk er lettere at starte software-projekter, og at SaaS har været med til at gøre det endnu lettere.

"Men det kræver selvfølgelig også en kultur-forandring hos kunderne, der er vant til at købe store it-systemer, og lige pludselig er det bare et "hul i væggen". Men det er klart, at det er vejen frem, fordi det er langt mere cost-effektivt."

Ulla Brockenhuus-Schack forklarer, at SaaS-løsningerne dog også stiller nye krav til iværksætterne, der hurtigere risikerer at ryge ud i kulden, hvis de ikke leverer varen.

I øjeblikket er SEED Capital involveret i 65 selskaber, hvor man for alle har defineret nogle relevante værdi-trin, så man har noget målbart i forhold til investeringerne.

"Det er meget individuelt, hvad de her "value drivers" er, og det er noget af det, vi bruger meget af vores tid og erfaringer på at finde ud af. Da der er få penge i starten, gælder det om at bruge dem mest effetkivt."

De penge, som SEED Capital har rejst med en række selskaber og fonde som investorer, skal gerne kunne sendes tilbage med ekstra penge oven i hatten på et tidspunkt.

"Det varmer jo lidt, når man får solgt nogle selskaber, men det tager tid at modne dem til salg. Derfor må man finde nogle andre målepunkter for investorerne, for sådan en fond lukkes typisk først efter en 10-12 år, og SEED har kun eksisteret i fem år," forklarer Ulla Brockenhuus-Schack til Computerworld.

Hun peger på, at de andre målepunkter eksempelvis kan være, hvordan de selskaberne, man har investeret i, udvikler sig, og om andre investorer er interesserede i også at skyde penge i de pågældende selskaber.

SEED Capital har tidligere været involveret i Fullrate, der blev solgt til TDC sidste år, og blandt de nuværende it-investeringer finder man spilvirksomheden watAgame, Trustpilot, der driver en hjemmeside, hvor forbrugerne kan bedømme netbutikker, og Napatech, der producerer netværkskort.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner - Manufacturing (M&LS)

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S