Sharp og Samsung indgår forlig om LCD-patentsager

En fortrolig aftale sætter nu punktum for flere års juridiske tovtrækkeri.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Sharp og Samsung har nu afsluttet næsten tre års juridisk tovtrækkeri over patenter på LCD-paneler og -moduler med en aftale, der sætter punktum for alle igangværende sager, oplyser de to virksomheder i dag, mandag.

Begge virksomheder afviser dog at afsløre flere detaljer om aftalen.

"Vi har en fortrolig aftale, men vi kan afsløre, at disse vilkår vil være til Sharps fordel," siger Miyuki Nakayama, der er Sharps talskvinde i Tokyo.

De to virksomheders uenigheder begyndte i august 2007, da Sharp indgav et søgsmål til den amerikanske distriktsdomstol for det østlige distrikt i Texas, der hævdede, at LCD-moduler fremstillet af Samsung samt LCD-tv, computerskærme og mobiltelefoner, der benyttede disse moduler, krænkede fem af Sharps amerikanske patenter.

Sharp udvidede i december 2007 sagsanlægget til Sydkorea, hvilket i samme måned fik Samsung til at svare tilbage med sagsanlæg i Japan og USA. Slaget bølgede senere henover Europa og endte også i U.S. International Trade Commission.

To nylige domsafsigelser har tilsyneladende ansporet forliget.

I december 2009 afgjorde en dommer i Haag, at Samsung havde krænket Sharps patenter, og at importen af de patentkrænkende produkter skulle indstilles, mens USA's internationale handelskommission i januar i år også begyndte at blokere for flere af Samsungs produkter, fortæller Nakayama.

En del af forliget udgøres af en såkaldt cross-licensing agreement, der lader sagens parter bruge hinandens patenter i deres produkter.

Fladskærmsmarkedet er særdeles konkurrencepræget, og Sharp og Samsung er førende i markedet. De to virksomheder er i et konstant væddeløb om at tilbyde bedre billedkvalitet til en lavere pris. Ligesom det er tilfældet for andre konkurrenceprægede brancher i it-sektoren, hører sådanne patentsager tilsyneladende med til spillet, og det er ikke ualmindeligt med juridiske slagsmål, der trækker ud i flere år.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs mere:
Sharp og RIM beskyldes for patentkrænkelse

Kontrolsignaler, skarpe gråtoner og forbedret billedkvalitet på LCD tv er nogle af overskrifterne i Samsungs seneste anklage om overtrædelse af patent-rettigheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S