Sourcing skal være leverandørens ansvar

Klumme: Det er it-leverandørens opgave at finde ud af, hvordan han bedst løser din opgave.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Prøv at gå ind i en butik med mærketøj og forlang, at mindst halvdelen af det, du køber, skal være produceret i Kina. Eller insister på at du vil bestemme, hvilket land forlygterne i din nye Polo skal komme fra, næste gang du køber ny bil.

Det gør du næppe. Du interesserer dig formentlig heller ikke for, hvem der har leveret robotten, der lakerer bilen. Du efterspørger til gengæld en kombination af pris, kvalitet og funktion og overlader det til din leverandør at producere varen, så den lever op til dine krav.

Og det gør han ret sikkert med et globalt produktionsapparat: WTO vurderer, at Kina vil stå for op mod 50 procent af verdens tekstilproduktion i 2010. Og bilproduktion er et studie i forsyningskæder med underleverandører spredt over kloden.

Vi er på vej i samme retning med global sourcing af it. Alle større leverandører af it-serviceydelser, det være sig inden for rådgivning, udvikling, implementering, drift eller support, har etableret et globalt produktionsapparat, enten selv eller sammen med partnere, og uanset om hovedkontoret ligger i New York, Mombai, London eller Lyngby.

Nogle ydelser skal "produceres", hvor kunden er - det gælder typisk opgaver, der kræver en høj grad af forretningsmæssig og kulturel forståelse for kunden.

Andre ydelser kan produceres der, hvor ressourcerne er rigelige - det gælder oftest opgaver, der kræver en mindre grad af direkte kundekontakt. Fuldstændig ligesom tøjbutikken, hvor detailleddet ligger i Lyngby Storcenter, lageret i Hamborg, produktionen i Asien og reklamebureauet i sin helt egen verden.

Det samme er sket med fastnet-telefoni, hvor "IP" er gået fra at være noget, kunden bevidst købte, til at være teleselskabets beslutning. Det, vi køber, er en klartone til en konkurrencedygtig pris - teknologivalget tager leverandøren sig af. Og beslutningen om, hvorvidt det skal være IP eller PSTN, er blevet en produktionsmæssig beslutning, der styres af en business case: Hvornår kan det betale sig at skifte produktionsteknologi?

Usynlig cloud

Det samme kommer også til at ske med cloud computing. I dag er det noget, it-chefen bruger kræfter på at teste af, hvilket er fuldt forståeligt. Men når cloud for alvor tager fat, hvilket er nogenlunde samtidig med, at vi holder op med at tale om det, er det ikke længere en opgave for kunden at tage stilling til, hvordan it-servicen produceres.

Så bliver det en integreret del af leverandørens produktionsapparat og dermed usynligt for kunden. Hvilket i øvrigt også gør det væsentlig nemmere at sikre de punkter, der i virkeligheden er vigtige: Løsningen skal understøtte forretningen nu og fremover, kvaliteten skal være i orden, og business casen skal selvfølgelig hænge sammen.

Og er det ikke også sådan, det bør være? Teknologivalg, produktionsmetode og nationaliteten på de ansatte hos it-serviceleverandøren er værktøjer til at levere lige netop den løsning, der matcher kundens krav. Man behøver jo ikke at kende markedet for strikkemaskiner for at købe en sweater.

Så stil krav om det væsentlige: Forretningsorienteret funktionalitet, ordentlig kvalitet og konkurrencedygtig pris. Det er it-leverandørens opgave at finde ud af, hvordan han når derhen.

Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect