IBM: Oracle lyver om server-performance

IBM lancerer en ny server-serie sammen med en smædekampagne mod rivalen Oracle.

Artikel top billede

Oracle-boss Larry Ellison brugte det meste af sin taletid under OpenWorld 2009 på at latterliggøre IBM. Det får nu IBM til at rette skytset den anden vej. (Foto: Oracle)

Da Oracle købte Sun Microsystems, blev virksomheden en alvorlig konkurrent til IBM.

Det blev der da heller ikke lagt skjul på i forbindelse med Oracles OpenWorld konference i efteråret, hvor Oracle-boss Larry Ellison brugte det meste af sin taletid på at latterliggøre IBM.

Blandt andet ved at fremvise performance-resultater fra The Transaction Processing Performance Council (TPC), der viste at Suns SPARC-servere var lysår hurtigere end IBM's Power-maskiner.

Læs: Larry Ellison gør nar af IBM på OpenWorld.

Efterfølgende er Oracle imidlertid blevet idømt en bøde for at misbruge resultaterne i forbindelse med deres markedsføring.

Big Blue strikes back

I tiden efter OpenWorld-konferencen har IBM været forholdsvis tilbageholden med at kommentere Ellisons angreb.

Indtil nu.

Mandag lancerede IBM nemlig en ny serie Unix-servere kaldet Power 7. Og med den lancering forsøger IBM at returnere bolden med en god omgang mudderkastning mod Oracle.

Det sker blandt andet ved hjælp af en YouTube video, der forklædt som en politisk kampagnevideo stiller spørgsmålstegn ved Oracles troværdighed.

I videoen fortæller en kvindelig speakerstemme hen over et dystert soundtrack, at en debat-krig er under opsejling mellem to parter, hvoraf den ene er en udfordrer, der har misbrugt testresultater og gengivet ukorrekte oplysninger.

Videoen slutter af med et billede af et får med sataniske røde øjne, og speakeren der stiller spørgsmålet: "Tør vi stole på udfordreren igen?"

Købte Sun for næsen af IBM

Opkøbet af Sun Microsystems har gjort Oracle til verdens tredje største serverproducent - kun overgået af IBM og HP. Og da Oracle sidste år købte Sun, skete det lige for næsen af IBM.

Efterfølgende har flere analytikere da også spået, at fusionen mellem Oracle og Sun nok skal give konkurrenterne grå hår. Særligt i markedet for middleware, hvor Oracle nu har kontrol over det åbne og meget udbredte Java.

Senest har Oracle styrket sin middleware-stack med mandagens opkøb af software-firmaet AmberPoint, der udvikler monitorerings-software til systemer bygget på serviceorienteret arkitektur.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect