Opera regner med Apple-godkendelse

Opera påstår, at der ikke foreligger planer om at indsende monopol-klage, hvis Apple afviser Opera Mini.

Artikel top billede

Computerworld News Service: I denne uge fortalte Opera, at virksomheden er sikker på, at Apple vil godkende browseren Opera Mini til iPhones App Store.

"Opera Mini overholder alle betingelser for App Store," lyder det fra Christen Krogh, der er udviklingschef ved Opera.

"Vi mener ikke, den falder under nogle af de udelukkede teknologier."

Tidligere smme dag fortalte Opera, at selskabet vil give et preview af Opera Mini til iPhone på Mobile World Congress-showet i Barcelona i næste uge. Her vil man demonstrere softwaren for partnere og for pressen. Virksomheden regner med at indsende browseren til App Store engang i den nærmeste fremtid.

Christen Krogh virkede ikke bekymret ved tanken om Apples velkendte politik, der betyder, at iPhone-applikationer bliver afvist, hvis de duplikerer eksisterende funktionaliteter.

"Der findes ingen identiske applikationer til iPhone," vurderer Christen Krogh, trods det at Apples egen Safari allerede er inkluderet i telefonen.

Selv om han anerkender, at Safari findes til iPhone, og at Safari er en browser, afviser han tanken om, at Opera skulle være et duplikat.

"Opera Mini er en anden slags browser, så vi kan ikke se, at den skulle kunne komme i konflikt med App Stores betingelser."

Apple bragte blandt andet duplikat-politikken til anvendelse sidste år, hvor Google Voice blev afvist af samme grund. Det fortalte Google til ' the Federal Communications Commission' (FCC), som gennemførte en undersøgelse af Apples App Stores godkendelsesproces.

Sidste oktober bekendtgjorde AT&T, at selskabet nu ville tillade Voice over Internet Protocol (VoIP)-applikationer, heriblandt sandsynligvis Google Voice, at køre via dets 3G-netværk, hvorefter Apple trak sig og sagde, at selskabet nu også ville tillade VoIP-software til App Store.

Konkurrencedygtig over for Safari

Christen Krogh ville ikke fortælle, præcist hvornår man regner med at indsende Opera Mini til App Store, men sagde kun "Vi arbejder på det" og "Meget snart".

Han ville heller ikke fortælle, hvad Opera vil gøre, hvis Apple afviser Opera Mini.

I december 2007 indsendte Opera en officiel klage til Europa-Kommissionens monopol-myndigheder, hvori virksomheden argumenterede for, at Microsofts tætte sammenknytning mellem Windows og Internet Explorer (IE) var ødelæggende for konkurrencen.

Efter en undersøgelse gennemført af Europa-Kommissionen, som anlagde sag mod Microsoft i januar 2009, bøjede Microsoft sig for presset og lovede, at det ville blive muligt for de europæiske kunder at vælge mere frit mellem forskellige browsere. 'Valgskærmen' vil efter planen dukke op på brugernes computere i løbet af næste måned.

Da han blev spurgt om, hvorvidt Opera kan finde på at indsende en klage til kommissionen, hvis Apple afviser Opera Mini, grinede Christen Krogh og sagde: "Det har vi overhovedet ikke overvejet endnu."

Hvis Opera Mini bliver godkendt til App Store, mener Christen Krogh, at den vil være mere end konkurrencedygtig over for Safari, eftersom Operas browser tilbyder adskillige tabs og "speed dial"-adgang til ofte benyttede sider.

Det er alle funktioner, som Apples browser mangler. Han påpegede desuden Opera Minis integrerede kompression - sider bliver komprimerede i Operas servere, inden de bliver sendt videre til browseren for at undgå 'trafikpropper' på netværket.

"Vi er selvsikre nok i forhold til Opera Minis udvikling til at fremvise den for udvalgte partnere og journalister," sagde Christen Krogh. "Der vil ikke gå lang tid, inden vi er klar til at indsende den til App Store."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen