Prototype fra Intel tilpasser sig omgivelserne

Intel er klar med en prototype på en superchef, der kan tilpasse sig til sine omgivelser.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Intels laboratorier har udviklet en prototype af en tilpasningsdygtig processor, der leverer op til 41 procent højere hastighed ved samme strømforbrug som sammenlignelige konventionelle processorkerner.

Hvis dette adaptive design anvendes til kommercielle processorer, kan det under ideelle forhold levere en bedre ydelse, end hvad der garanteres, fortæller Keith Bowman, der er forsker ved Intels Circuit Research Laboratories.

"Det vil give højere ydelse fra en chip, der ellers vurderes at give en lavere ydelse," siger han.

Under mindre ideelle forhold - ved for eksempel pludselige dyk i el-forsyningen, temperaturændringer og aldrende transistorer - kan dette design optimere ydelsen og levere den garanterede hastighed mere effektivt end konventionelle arkitekturer.

Klok-frekvensen nedsættes

Denne tilpasningsevne, der kommer af indbygget fejlfinding og -korrektion, nedsætter klokfrekvensen men ikke med så meget som de konventionelle metoder, der benytter såkaldte guard band-buffere.

Resultatet er mere effektive processorer.

"Vi synes, at det er en god afvejning," siger Bowman.

Intels forskere er nu ved at udvikle prototyper, der gør endnu mere brug af denne fejlfinding og -korrektion, og de forsøger at afgøre, hvilken effekt disse adaptive processorkerner vil få på kommercielle processorer, der en dag vil benytte sig af dem, fortæller han.

Selvom teknologien ser lovende ud, er den formelt set endnu ikke på vej til at blive inkorporeret i kommercielle produkter, oplyser han.

I dag designes processorkerner med et vist garanteret niveau af ydelse uanset udsving i temperatur og spænding.

De er også designet til at leve op til disse garantier med en fastsat levetid ved at tage hensyn til den forventelige materialenedbrydning, der foregår over tid, forklarer Bowman.

For at leve op til disse ydelsesgarantier indbygger chipproducenterne disse guard bands, der sikrer den specificerede ydelse selv i de værst tænkelige scenarier, hvor spændings-, temperatur- og aldringsfaktorer faktisk skader ydelsen.

Bruger mere strøm

Det betyder, at konventionelle processorer bruger mere strøm til lavere ydelse, end hvad de ville uden guard bands, forklarer han.

Prototype-kernen fra Intel inkluderer adaptive kredsløb, der overflødiggør guard bands.

I stedet opdager disse kredsløb fejl, der sker på grund af spændings-, temperatur- og aldringsfaktorer, og korrigerer dem løbende uden at nedsætte klokfrekvensen.

Det giver enten højere processorhastighed eller mindre strømforbrug, hvilket i begge tilfælde giver en bedre ydelse end konventionelle processorer.

Disse adaptive kredsløb bruger dog ressourcer, men det er færre ressourcer, end hvad guard bands lægger bånd på, da variationer, der påvirker ydelsen sker relativt sjældent.

Over tid er det således mere effektivt at bruge klokfrekvenser til fejlkorrektion efter behov end at have konstante guard bands.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect